Teatret skal være mere mangfoldigt

Flere mennesker vil være interesseret i at gå i teatret, hvis de kan møde forestillinger med flere for-skellige udtryk og genrer. Det mener Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst, som bl.a. har valgt at fokusere på ’genrediversitet’.

12.11.2018
DON GNU er et kunstnerisk samarbejde, der fokuserer på dans og fysisk teater på scene og i film. Billedet er fra forestillingen Human in Balance, som blev nomineret til en Reumert i 2018. Foto: Christoffer Brekne.

Flere genrer som dans, performance og nycirkus kan være med til at skabe mere relevans for publikum. Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst vil arbejde for, at der kommer flere forskellige udtryk ind på flere scener i hele landet. Dette kunne være interessant for landsdelsscenerne, Det Københavnske Teatersamarbejde, egnsteatrene og de små storbyteatre rundt omkring i landet, som ville få mere diversitet i repertoiret.

Lars Seeberg, formand for Projektstøtteudvalget for Scenekunst siger: 

”Den levende scenekunst spejler samfundet og giver os lejlighed til refleksion, og når den er rigtig god, flytter den meninger, holdninger og syn på verden hos sit publikum. Vaner og værdier hos borgerne i vores samfund ændrer sig lynhurtigt i denne mere og mere digitaliserede verden, og scenekunsten må også følge med i disse ændringer. Her har scenekunsten en særlig rolle, fordi scenekunsten er noget, der sker analogt her og nu.”

Ud over genrediversitet har Projektstøtteudvalget for Scenekunst også valgt andre områder som internationalt fokus, en ny scene der præsenterer et mangfoldigt repertoire fra hele landets teatre og fokus på at få flere af de gode forestillinger rundt i landet.

Se alle fokuspunkterne, som udvalget vil arbejde efter i perioden 2018-2021

Fakta

Projektstøtteudvalget for Scenekunst består af Lars Seeberg (formand), Marianne Klint (næstformand), Tina Tarpgaard, Andreas Garfield og Leiv Arne Kjøllmoen.

Udvalget sidder i perioden 2018 til 2021 og uddeler ca. 111 mio. kr. om året til scenekunst af den højeste kvalitet indenfor alle genrer for børn, unge og voksne i hele Danmark og til dansk scenekunst i udlandet. De nye fokusområder vil indgå i udvalgets arbejde de kommende år.

Yderligere oplysninger

Konsulent Ann Berit Sourial, Slots- og Kulturstyrelsen, tlf.: 33 74 45 85, abs@slks.dk
Statens Kunstfonds pressetelefon: 41 39 38 53

Siden er sidst opdateret: 15.11.2018

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)