Dansk scenekunst skal ud i verden

Statens Kunstfond støtter internationale aktiviteter i Danmark og danske scenekunstnere i udlandet.

3.7.2018
DYNAMO skal arbejde internationalt med nycirkus og performance i kommende sæson.
Foto: Hannibal Bach

Statens Kunstfond sørger for, at danske scenekunstnere kan komme til udlandet. 2,2 millioner kr. er netop uddelt til internationale aktiviteter i både ind- og udlandet.

Dansk tværkunstnerisk forestilling til New York

Den verdensanerkendte danske kunstner Jesper Just tager over Atlanten. Jesper Justs forestilling ’Interpassitivities’ er blevet inviteret til at spille på Brooklyn Academy of Music  i New York i efteråret 2018. Brooklyn Academy of Music er et af de mest prestigefulde steder for moderne scenekunst i New York. Værket er en forestilling, hvor både film, musik, ballet, performance og video danner rammen om en fortælling om nogle af de udfordringer, der findes, når modsætninger mødes.

Reumertvinder får støtte til internationalt arbejde i Baltikum

Statens Kunstfond har også valgt at støtte selskabet Off Off Production med Ina-Miriam Rosenbaum i spidsen. Ina-Miriam Rosenbaum vandt i juni måned en Reumert for bedste kvindelige skuespiller for forestillingen om JOB, som med et råt set-up mellem to musikere og en skuespiller fortæller historien om JOB, det enkelte menneske. Forestillingen, der beskæftiger sig med den jødiske kultur og minoriteter generelt, vækker interesse og genklang i de baltiske lande og skal spille både i Letland og i Litauen.

Nycirkus med internationale ambitioner

Nycirkus- og performance kompagniet DYNAMO har gennem sit arbejde i Odense forankret sig i det danske scenekunstmiljø. Nu støttes deres internationale aktiviteter, hvor DYNAMO bl.a. skal deltage i en række internationale møder og festivaler om nycirkus og arrangere og deltage i masterclasses og workshops. Herudover skal de også arbejde med publikumsudvikling i samarbejde med Copenhagen Circus Festival.

Formand for Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst, Lars Seeberg siger:

”Det er vigtigt at støtte internationale aktiviteter, nu mere end nogensinde før. Vi vil gerne være med til at understøtte, at der sker endnu mere international aktivitet i Danmark. Det er i udvekslingen med udlandet, at vi har mulighed for at hente ny inspiration og nye indtryk.”

Om puljen ’Internationale aktiviteter’

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst modtog ved fristen den 1. maj 2018 i alt 91 ansøgninger og har givet tilsagn for 2.182.000 kr. til i alt 34 ansøgninger.

Puljen dækker både internationale aktiviteter i Danmark og danske scenekunstnere i udlandet.

Se alle tildelinger

Nye frister til internationale aktiviteter

Projektstøtteudvalget for Scenekunst har valgt at omstrukturere fristerne til puljerne for internationale aktiviteter. Ansøgningsfristerne vil fra 1. november 2018 og fremover fordele sig således:

15. januar: Pludseligt opståede aktiviteter
15. marts: Pludseligt opståede aktiviteter
1. maj: Internationale aktiviteter
1. september: Pludseligt opståede aktiviteter
1. november: Internationale aktiviteter
1. november: Festivaler og platforme med internationalt indhold i Danmark

I 2018 kan man stadig kunne søge puljen ’Pludseligt opståede aktiviteter’ både den 15. august og den 1. oktober.  

Yderligere oplysninger

Konsulent, Ann Berit Sourial, Slots- og Kulturstyrelsen, tlf.: 33 74 45 85

Statens Kunstfonds pressetelefon: 41 39 38 53

Siden er sidst opdateret: 4.7.2018

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)