2018 bliver et internationalt år for dansk scenekunst

2018 byder på dansk deltagelse på Tanzmesse NRW 2018 og CINARS 2018. Er du scenekunstner, manager eller producent, kan du nu søge om at blive en del af Statens Kunstfonds stand på de to internationale platforme.

7.3.2018
Forestillingen N.A.R.G af Don Gnu spillede på Tanzmesse 2016. Foto: Christoffer Brekne.

Statens Kunstfond står i år for danske stande på både Tanzmesse NRW i Tyskland og CINARS i Canada. På Tanzmesse er dansk moderne dans i centrum, og på CINARS får internationalt orienterede scenekunstaktører muligheden for at indgå i en fælles promovering af scenekunst fra de nordiske lande.

Tanzmesse NRW 2018

Koreografer eller kompagnier og deres manager eller producent, der producerer professionelle forestillinger indenfor moderne dans og er interesserede i at arbejde internationalt, kan blive præsenteret på Tanzmesse NRW 2018 i Düsseldorf, Tyskland.

Messen finder sted i Düsseldorf fra den 29. august - 1. september 2018, hvor Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst vil skabe rammerne for præsentation af dansk professionel moderne dans og performance.

Interesserede koreografer/kompagnier og/eller producenter og managere kan ansøge om at blive en del af den danske fællesstand og komme med i den samlede præsentationsbrochure, som Statens Kunstfond producerer.

Ansøg om at deltage på Tanzmesse NRW 2018

Læs mere om den danske deltagelse på Tanzmesse NRW

CINARS, Montreal 2018

Statens Kunstfond deltager i den fællesnordiske stand på scenekunstmessen CINARS 2018. På CINARS kan man møde internationale scenekunstaktører, opleve showcases fra over 40 forskellige lande og få forstærket sit internationale netværk.

CINARS har i mange år været en af de vigtigste platforme for scenekunstsaktører, der ønsker at komme ud over de nationale grænser. Messen fungerer både som kunstnerisk inspirationskilde gennem showcases og som netværks- og turnefremmende platform. Messen løber fra 12. – 17. november 2018 og har mere end 1500 deltagere fra det globale scenekunstsmiljø.

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst ønsker at sikre de bedst mulige rammer for de deltagende danske scenekunstnere, så de kan få størst muligt udbytte af de mange muligheder, som CINARS skaber. Derfor har Projektstøtteudvalget for Scenekunst i år indgået et samarbejde med en ekstern konsulent, Lene Bang, som skal styrke, udvikle og kvalificere den danske tilstedeværelse på CINARS.

Ansøg om at deltage på CINARS 2018

Læs mere om den danske deltagelse på CINARS

Ny viden til det danske scenekunstmiljø

Det internationale arbejde sker i samarbejde med Udviklingsplatformen for Scenekunst. Udviklingsplatformen opsamler den viden og de forbindelser, der opstår ved deltagelsen i internationale netværk og sørger for at formidle erfaringerne videre, således at de kommer hele det danske scenekunstmiljø til gavn.

Yderligere oplysninger

Om Tanzmesse: Jens Christian Jensen, Projektcentret, Dansehallerne, jcj@remove-this.dansehallerne.dk, tlf. 30 53 10 35

Ane Alsløv, Specialkonsulent, Slots- og Kulturstyrelsen, als@remove-this.slks.dk, tlf. 33 74 45 82

Statens Kunstfonds pressetelefon: 41 39 38 53

Siden er sidst opdateret: 7.3.2018

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)