Vigtig debat om fremtidens støtte til scenekunst

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst inviterer til møde i Aarhus og i København den 21. og 22. november.

14.11.2017
Billedet er fra et tidligere dialogmøde med udvalget. Foto: Slots- og Kulturstyrelsen.

Statens Kunstfond har i over 50 år bidraget med substantiel støtte til kunsten i Danmark. Resultatet af fondens støtte er smeltet ind i alle afkroge af samfundet, som en del af befolkningens hverdag. Men samtidig med at forbruget af kulturoplevelser vokser og måske tages for givet, forandrer vilkårene sig for de kunstnere og kulturproducenter, som er mere eller mindre afhængige af offentlig støtte for at kunne producere netop kulturoplevelser for borgerne i samfundet. Vi lever i en tid med mange forandringer, og ingen kender niveauet for støtte til kunsten om bare fem år.

Derfor inviterer Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst til møde i både Aarhus og København. Mødet er rettet mod scenekunstbranchen, men alle, der er interesserede i at påvirke scenekunstområdet, er velkomne.

Udvalget vil tale om egne tiltag i forhold til at støtte scenekunstområdet, så der også fremover udvikles scenekunst af høj kvalitet samt om, hvordan scenekunstmiljøet fremover kan bidrage til at præge fortællingen om værdien af den offentlige kunststøtte fremover.

Formanden for Projektstøtteudvalget for Scenekunst, Ditte Maria Bjerg, siger:

”Kulturministeren har meldt ud, at hun vil kigge på støtten til scenekunstområdet den næste tid. Vi kan derfor forvente, at der vil ske ændringer på en række fronter i forhold til fordelingen af midler og støtteordninger. Spørgsmålet er, hvordan forholder vi os til det? Hvad mener baglandet, er det bedste strategiske bidrag, vi kan give videre som udvalg? Hvad kan I gøre? Disse ting vil vi gerne drøfte med jer, så vi sikrer, at der stadig støttes et mangfoldigt udbud af scenekunst i Danmark.”

Møderne afholdes i:

  • 21. november 2017 kl. 16.30 – 18.30 på Bora Bora, Valdemarsgade 1 i Aarhus
  • 22. november 2017 kl. 17.00 – 19.00 på Hotel Scandic Copenhagen, Vester Søgade 6, København V

Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig på forhånd.

Læs mere om Statens Kunstfond

Læs mere om Projektstøtteudvalget for Scenekunst

Se udvalgets indsatsområder for perioden 2014-2017

Se initiativer på scenekunstområdet

Yderligere oplysninger

Sekretær for Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst Ann Berit Sourial, Slots- og Kulturstyrelsen, tlf.: 33 74 45 85, abs@remove-this.slks.dk
Statens Kunstfonds pressetelefon: 22 61 19 95

Siden er sidst opdateret: 17.11.2017

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)