Et løft til musikdramatikken

Statens Kunstfonds musikdramatiske udvalg har udpeget Louise Beck og Anna Berit Asp Christensen som facilitatorer med den opgave at fremme og udvikle det tværkunstneriske felt mellem musik og scenekunst.

20.12.2017
Forestillingen Er der nogen? af Får 302 er støttet af Musikdramatisk Udvalg. Foto: Thomas Cato.

I musikdramatikken sker der i disse år en udvikling mod mere eksperimenterende, tværkunstneriske projekter, som henvender sig til et meget bredt publikum. Kunstnerne er nysgerrige og udvider deres virke til at omfatte nye medier, nye formater og et nyt og andet publikum. Det udvikler kunsten i andre retninger og skaber nye åbninger til udvikling af musikdramatikken, som skal udforskes de næste par år. 

Louise Beck er kunstnerisk leder af bl.a. platformen OPE-N og Anna Berit Asp Christensen er kunstnerisk leder af bl.a. SPOR-festivalen.

Udvalgsmedlem Kasper Daugaard Poulsen udtaler:

”Louise Beck og Anna Berit Asp Christensen har budt ind med et ambitiøst og overbevisende program, som tilgodeser projekter på mange niveauer og tilbyder et værtskab, der favner hele feltets bredde fra de unge og nye aktører til etablerede scener og aktører i hele landet og knytter bånd mellem disse.

De vil sikre en stærk formidling og geografisk spredning af musikdramatikken gennem samarbejde med partnere inden for det tværkunstneriske område i ind- og udland samt samarbejde uden for miljøet med partnere som Glyptoteket, DOKK1 og Copenhagen Contemporary.”

Udover at varetage en løbende opgave med at rådgive, støtte og inspirere det tværkunstneriske miljø inden for musik og scenekunst i 2018-2020, omfatter programmet en række workshop- og mentorforløb, hvor der fokuseres på bl.a. kunstnerisk kvalitet, fysiske rammer, produktion, koordinering og formidling. Producenten Martel Ollerenshaw og et advisory board er også tilknyttet programmet.

Baggrund

Statens Kunstfonds Musikdramatiske Udvalg har udbudt opgaven som musikdramatisk facilitator som et toårigt projekt for at fremme det tværkunstneriske område i krydsfeltet mellem musik og scenekunst (”musikdramatik” og beslægtede genrer). Programmet løber fra sommeren 2018.

Yderligere oplysninger

Bendt Viinholt Nielsen, Konsulent i Slots- og Kulturstyrelsen, bvn@remove-this.slks.dk, tlf.: 33 74 45 23
Statens Kunstfonds pressetelefon, tlf.: 41 39 38 53

Siden er sidst opdateret: 21.12.2017

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)