Tanzmesse

Foto: Tanzmesse 2016

International Tanzmesse NRW er en markedsplads og festivalplatform, hvor aktører inden for danseområdet mødes fra hele verden. Messen afholdes hvert andet år.

Messen består af en udstillingsdel med stande, hvor bl.a. dansekompagnier, agenturer og nationale repræsentationer fortæller om deres arbejde. Standene besøges af festivalarrangører, scener, dansekompagnier, koregrafer og dansere. Disse møder skaber grobund for nye netværk og samarbejder og salg af forestillinger.

Tanzmesse har også et festivalprogram, som præsenterer danseforestillinger, og der arrangeres foredrag og debatter om udvalgte emner.

Projektcentret i Dansehallerne afvikler de danske aktiviteter på vegne af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst, herunder koordinering af danske deltagere, standen og øvrige aktiviteter i forbindelse med Tanzmesse.

Formål med den danske deltagelse på Tanzmesse er:

  • Eksponering af dansk dans for børn og voksne og som scenekunst og film
  • Etablering af netværk mellem danske institutioner og skabende kunstnere og internationale scener, partnere, institutioner og andre relevante indenfor miljøet
  • Øge kendskabet til dansk dans internationalt
  • Udvikle international erfaring og udsyn for dansk dans

Tanzmesse NRW 2018

Tanzmesse NRW 2018 finder sted i Düsseldorf, Tyskland og løber fra d. 29. august - 1. september. Interesserede koreografer/kompagnier kan ansøge om at være til stede på den danske stand og komme med i en brochure, som Statens Kunstfond producerer.

Der er afsat et beløb på 8.000 kr. til dækning af rejser og ophold til hvert kompagni/koreograf, og der vil være mulighed for at tilmelde 1-2 personer pr. kompagni/koreograf (f.eks. koreograf og producent/agent).

D. 19. juni afholder Udviklingsplatformen for Scenekunst et informationsmøde for de danske deltagere på Tanzmesse. På mødet vil tidligere deltagere på Tanzmesse fortælle om deres erfaringer. Desuden arrangeres et netværksmøde/speed-dating-arrangement i samarbejde med Udviklingsplatformen for Scenekunst umiddelbart inden selve messen.

Læs mere om Tanzmesse

Danske danseforestillinger er præsenteret i denne brochure

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)