Jazz luner i vinterkulden

Jazzfestivaler er ikke bare et sommerfænomen i de større byer. Fra 1. til 24. februar er der 600 jazzkoncerter at vælge imellem på næsten 150 spillesteder og jazzklubber i den landsdækkende festival Vinterjazz, som Statens Kunstfond støtter.

25.1.2019
Saxofonisten Maria Dybbroe er en af de musikere, der spiller på Vinterjazz. Foto: Cisser Mæhl.

Vinterjazz er et nationalt sammenskudsgilde mellem spillesteder og arrangører, musikere og publikum, de store og mindre byer. Når Vinterjazz går i gang, er det samtidig en kickstart på sæsonen for de mange jazzklubber, som skaber et miljø, hvor jazzen kan udvikle sig og leve året rundt.

Jazz i alle afskygninger

Kombinationen af festivalens længde plus det landsdækkende aspekt gør Vinterjazz til en mulighed for at møde internationale stjerner som for eksempel brasilianske Egberto Gismonti på turné, nye danske prisvindende projekter og koncerttemaer som Jazz for Kids, Wild at Heart, Jazz Remixed m.fl.

Formand for Statens Kunstfond Projektstøtteudvalg for Musik Michael Bojesen siger:

”Jazz er en vildtvoksende og rummelig musikgenre, der hele tiden udvikler sig med inspiration fra alt, hvad der i øvrigt rør sig af musik i verden. Vinterjazz skaber øget opmærksomhed om jazzen, pirrer nysgerrigheden og byder på store musikalske oplevelser til alle. For publikum i hele Danmark er Vinterjazz en fantastisk mulighed for at opleve et flot og varieret opbud af jazz, lige fra de nye, fremadstormende, unge navne, over de kompromisløse, etablerede jazzkunstnere til de store, internationale hovednavne.”

Om Vinterjazz

Vinterjazz er en landsdækkende musikfestival, som har eksisteret siden 2001 og foregår hvert år i februar. Festivalen strækker sig over tre uger og er arrangeret i samarbejde med flere end 120 spillesteder og arrangører fra Skagen til Bornholm. Vinterjazz 2019 finder sted fra 1. – 24. februar og er støttet af Statens Kunstfond.

Læs mere om Vinterjazz

Yderligere oplysninger

Bodil Høgh, Slots- og Kulturstyrelsen, tlf.: 40 81 27 66, boh@slks.dk
Statens Kunstfonds pressetelefon: 41 39 38 53

Siden er sidst opdateret: 25.1.2019

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)