Storslåede og intime oplevelser på SPOR Festival i Aarhus

Torsdag 3. maj står SPOR Festival klar til at bombardere publikum med eksperimenterende musik og lydkunst i et overraskende program, der kan opleves helt frem til slutningen af maj.

22.4.2018
Komponist og lydkunstner SØS Gunver Ryberg er på programmet til SPOR Festivalen i Aarhus. Fotograf: Flemming Bo Hansen.

Publikum på SPOR kan se frem til et en lang række sanselige oplevelser, skabt i mødet mellem det lokale, det internationale og lyd på tværs af genrer og kunstarter. Statens Kunstfond har støttet festivalen med 660.000 kr. i 2018.

Det kan du opleve på SPOR Festival

·        Kollektivt installationsværk
Den danske komponist og lydkunstner SØS Gunver Ryberg, den norske scenograf Nathalie Mellbye og den tyske instruktør Anja Behrens præsenterer et helt nyt kollektivt installationsværk under titlen ”White Sun” i udstillingsstedet Spanien 19C’s intime lokaler. I deres iscenesættelse vil musik, rum, bevægelse og lys komme til at spille sammen.

·        Væggene bevæger sig
Den danske komponist Ragnhild May og den canadiske komponist Stefan Maier er gået sammen om at skabe et seks timer langt lyd-værk under titlen ”The Walls Are Moving”. I løbet af de seks timer vil publikum få en oplevelse af et klangligt flerdimensionelt rum inde bag Sankt Lukas Kirkens fire vægge.

Kurator med internationalt format

Den anerkendte belgisk/hollandske komponist og lydkunstner Cathy van Eck har i år sammensat programmet for SPOR Festival. Cathy van Eck undersøger og går i dybden med lyd, på tværs af genrer og kunstneriske stilarter. Hun har præsenteret kunstværker til eksperimenterende koncerter, open air rock-festivaler, gallerier og kunst-biennaler rundt omkring i hele verden.

Om SPOR Festival

SPOR er en årlig festival i Aarhus for ny kunstmusik og lydkunst, der har eksisteret siden 2005. Festivalen arbejder ambitiøst med at aktualisere og formidle lyd- og tonekunst på højeste kunstneriske niveau, både nationalt og internationalt. Ved siden af festivalen er SPOR også initiativtager til andre selvstændige aktiviteter, der rækker ud over festivalen, bl.a. SPOR New Music School, en kompositionsskole for unge i alderen 11 – 15 år, som SPOR lancerede i 2015, og som Statens Kunstfond også støtter.

Se SPOR Festivalens program

Yderligere oplysninger

Specialkonsulent Bodil Høgh, Slots- og Kulturstyrelsen, tlf.: 33 74 45 61, boh@remove-this.slks.dk
Statens Kunstfonds pressetelefon: 41 39 38 53

Siden er sidst opdateret: 2.5.2018

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)