Midtjylland leder efter morgendagens komponister

Børn og unge lærer at lytte og skabe musik i SPOR-festivalens nye komponistskole.

11.12.2017
Andreas Asmild Malmgren (med pandebåndet) og andre unge på Skanderborg Kulturskole er i gang med at skabe deres egen musik i projektet SPOR New Music School. Foto: Frederikke Hoeijmans Vang.

Statens Kunstfond har netop uddelt 6,6 millioner kroner til 51 projekter til talentudvikling for børn og unge, som betyder, at musikskoler og andre aktører rundt omkring i hele landet kan styrke arbejdet med at udvikle børn og unges musikalske talent.

SPOR New Music School
Et af de støttede projekter er kompositionsskolen SPOR New Music School for børn og unge i Region Midtjylland, som er helt ny og har modtaget 100.000 kr. i støtte fra Statens Kunstfond.

Initiativet til kompositionsskolen kommer fra musikfestivalen SPOR i Aarhus. SPOR samarbejder med regionens musikskoler og Det Jyske Musikkonservatorium blandt andet med støtte fra Statens Kunstfond.

En af deltagerne i SPOR New Music School er 13-årige Andreas Asmild Malmgren:

”Jeg begyndte først sidste år i SPOR New Music School. Det var mega fedt, også det at spille sammen med alle de nye mennesker. Og jeg fik nogle nye venner, som jeg faktisk også har mødt flere gange til nogle andre arrangementer.

Det at være med i SPOR New Music School har gjort virkelig meget for mig, synes jeg selv. Vi har været ude til alt muligt med at lytte til noget lyd, som var sejt klippet sammen, som vi skulle høre med headsets på. Vi har også lyttet til naturen og lyttet til hinanden, og det har gjort, at jeg lytter meget mere.”

Fakta om talentudvikling for børn og unge:
Musikskoler og andre aktører kan én gang årligt søge Statens Kunstfond om tilskud til projekter for talentudvikling inden for alle musikalske genrer og miljøer. Midlerne til talentudvikling kommer fra kulturministerens musikhandlingsplan ”Talent forpligter 2015-2018”.

Se de 51 tildelinger af støtte til talentudvikling

Yderligere oplysninger:
Konsulent Bo Hansen, Slots- og Kulturstyrelsen, tlf.: 33 74 45 20, bha@remove-this.slks.dk
Statens Kunstfonds pressetelefon, tlf.: 22 61 19 95 

Siden er sidst opdateret: 11.12.2017

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)