Tag med på fransk tegneseriefestival til januar

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur giver danske forlæggere og agenter, der sælger rettigheder til danske grafiske romaner, tegneserier og illustrerede værker, mulighed for at komme med på tegneseriefestival i Angoulême.

3.10.2018
Den fællesnordiske stand, Angoulême International Comics Festival 2018. Foto: Statens Kunstfond
Den fællesnordiske stand, Angoulême International Comics Festival 2018. Foto: Statens Kunstfond

Eksport af dansk litteratur er et vigtigt fokusområde for Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur. Derfor støtter fonden også både forlæggere, forfattere og agenter i forskellige sammenhænge. 

Man kan nu få mulighed for at deltage på Angoulême International Comics Festival (Festival International de la bande dessinée) til januar 2019, som finder sted i byen Angoulême i det sydvestlige Frankrig. 

Vær med på fællesnordisk stand 

Festivalen afholdes i dagene 24. til 27. januar 2019, og Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur tilbyder:

  • Et rejselegat på 5.000 kr. til rejse og ophold per person (én person per forlag). Man skal selv stå for at arrangere sin rejse og ophold.
  • Deltagelse på nordisk fællesstand på messen og i fællenordiske events.
  • Et tilskud per forlag på 1.500 kr. til produktion eller oversættelse af materiale til brug på messen.

Statens Kunstfonds deltagelse på Angoulême International Comics Festival 2019 sker i samarbejde med Den Danske Ambassade i Paris og andre nordiske partnere. Deltagelsen koordineres af ekstern projektleder på vegne af Statens Kunstfond.

Sådan ansøger man

For at komme i betragtning skal man sende en kort ansøgning til konsulent Anne-Marie Rasmussen, Slots- og Kulturstyrelsen, på e-mail: anr@slks.dk.

Ansøgningen skal indeholde motivering for deltagelse på messen og en kort beskrivelse af forlaget eller agenturet. 

Der er et begrænset antal pladser, og det vil kun være forlag eller agenturer med rettigheder til en række danske værker, der kan komme i betragtning til pladserne.

Der er ansøgningsfrist onsdag d. 17. oktober 2018

Yderligere oplysninger

Specialkonsulent Anne-Marie Rasmussen, Slots- og Kulturstyrelsen, tlf.: 33 74 50 75, anr@slks.dk. Statens Kunstfonds pressetelefon: 22 61 19 95. 

Siden er sidst opdateret: 13.11.2018

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)