Tag med på fransk tegneseriefestival i januar 2020

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur giver danske forlæggere, agenter og tegnere mulighed for at komme med på tegneseriefestival i Angoulême.

8.10.2019
Tegner Lars Horneman signerer på Angoulême tegneseriefestival 2019. Foto: Anne Schmidt Andersen
Tegner Lars Horneman signerer på Angoulême tegneseriefestival 2019. Foto: Anne Schmidt Andersen

Eksport af dansk litteratur er et vigtigt fokusområde for Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur. Derfor støtter fonden forlæggere, forfattere, tegnere og agenter i forskellige sammenhænge.

Vær med på fællesnordisk stand, plads i rettighedsteltet og til nordiske events

Arbejder du inden for tegneserieområdet har du nu mulighed for at ansøge om at komme med på Angoulême International Comics Festival (Festival International de la bande dessinée). Festivalen foregår i byen Angoulême i det sydvestlige Frankrig i dagene 30 januar. til 2. februar 2020.

Er du forlægger eller agent, der sælger rettigheder til danske grafiske romaner, tegneserier og illustrerede værker, kan du få del i følgende:

  • Et rejselegat på 5.000 kr. til rejse og ophold per person (én person per forlag/agentur). Du skal selv stå for at arrangere din rejse og ophold.
  • Deltagelse på nordisk fællesstand, på fællesområde i rettighedsteltet og i fællesnordiske events.
  • Et tilskud per forlag/agentur på 1.500 kr. til produktion eller oversættelse af materiale til brug på messen.

Sådan gør du
For at komme i betragtning skal du sende en kort ansøgning. Ansøgningen skal indeholde en motivering for deltagelse på messen og en kort beskrivelse af forlaget eller agenturet med angivelse af omfanget af rettigheder.

Der er et begrænset antal pladser, og det vil kun være forlag eller agenturer med rettigheder til en række danske værker, der kan komme i betragtning til pladserne.

Er du tegner, der er udkommet på fransk, kan du få del i følgende:

  • Et rejselegat på 7.000 kr. til rejse og ophold og 5.000 kr. i honorar.
  • Deltagelse i fællesnordiske events, inkl. signering, livetegning, paneldebatter og comics battle.

Sådan gør du
For at komme i betragtning skal du sende en kort ansøgning. Ansøgningen skal indeholde motivering for deltagelse på messen og en kort beskrivelse af dit virke samt liste over udgivelser. 

Der er et begrænset antal pladser, og det vil kun være tegnere, der allerede er udgivet på fransk, der kan komme i betragtning til pladserne. Der forventes en aktiv deltagelse i de fællesnordiske tiltag.

Samarbejdspartnere

Statens Kunstfonds deltagelse på Angoulême International Comics Festival 2020 sker i samarbejde med Den Danske Ambassade i Paris og andre nordiske partnere. Deltagelsen koordineres af ekstern projektleder på vegne af Statens Kunstfond.

Læs mere om tegneseriefestivalen

Ansøgningsfrist

Du skal sende en kort ansøgning til Anne-Marie Rasmussen, specialkonsulent i Slots- og Kulturstyrelsen, på e-mail: anr@remove-this.slks.dk.

Der er ansøgningsfrist tirsdag d. 22. oktober 2019.

Yderligere oplysninger

Anne-Marie Rasmussen, specialkonsulent i Slots- og Kulturstyrelsen, tlf.: 33 74 50 75, anr@slks.dk. Statens Kunstfonds pressetelefon: 22 61 19 95. 

Siden er sidst opdateret: 8.10.2019

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)