Kunstkritik på skoleskemaet

Nyt initiativ for børn og unge skal sætte kunstkritik på skoleskemaet. Skoler og gymnasier kan nu søge støtte til at få besøg af en professionel anmelder, som sammen med eleverne taler om kunst på nye måder.

4.6.2019
Skoler og gymnasier kan nu søge om støtte til anmelderbesøg i undervisningen. Foto: Statens Kunstfond 
Skoler og gymnasier kan nu søge om støtte til anmelderbesøg i undervisningen. Foto: Statens Kunstfond 

Vi har alle vigtige meninger om og oplevelser af kunst. Vi kan alle være med i snakken – på nettet, i aviser og i undervisningen. Statens Kunstfond vil give skolerne en ny måde at bringe kunstkritik, og i særlig grad litteraturkritik, på skoleskemaet rundt om i landet.

Mai Misfeldt fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur siger:

”Kunst er ikke en ligning, som nogle har nøglen til. Vi kan alle være med i samtalen. Med initiativet ’Kritik er et åbent rum’ vil vi give elever en mulighed for at møde en professionel kritiker, så de sammen kan åbne sproget om kunst på nye måder. I sidste ende handler det om at styrke deres kritiske sans og kvalificere en fælles samtale om kunst.”

Få besøg af en kritiker

’Kritik er et åbent rum’ er et initiativ, hvor skoler og gymnasieskoler kan invitere en kritiker på besøg som en del af undervisningen. Mødet med en professionel kritiker skal give børn og unge indsigt i arbejdet som kritiker og kritikerens analytiske værktøjskasse.

Skoler og gymnasieskoler kan søge om 5.000 kr. til et kritikerbesøg via puljen ’Dansk og udenlandsk litteratur for børn og unge’ – det er også her, man fx kan søge om tilskud til besøg af forfattere og illustratorer. 

Næste ansøgningsfrist er 15. august 2019.

Om Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur uddeler midler til konkrete projekter og initiativer på litteraturområdet. Skabende kunstnere og formidlere kan modtage tilskud på baggrund af en vurdering af det konkrete projekt.

Udvalget består i perioden 2018-2021 af Jens Smærup Sørensen (formand), Mai Misfeldt og Bo hr. Hansen.

Yderligere oplysninger

Marie Starup, Slots- og Kulturstyrelsen, litt@slks.dk, tlf.: 33 74 52 66
Statens Kunstfonds pressetelefon: 41 39 38 53

Siden er sidst opdateret: 3.10.2019

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)