Marienborg lukker unge designtalenter og samtidskunst ind

Danmarks officielle statsministerbolig er blevet nyindrettet med design og kunst fra danske talenter. Få et smugkig her.

13.3.2019
Foto: Simon Heger Knudsen og Thomas Rahbek

I forbindelse med en større indvendig istandsættelse af Marienborgs hovedbygning er der tænkt nyt dansk design og samtidskunst ind i de historiske rammer. Den officielle embedsbolig er dermed ført ’up to date’, så Marienborgs mange besøgende fra ind- og udland ikke alene møder en mere inviterende ramme for det politiske arbejde. De vil også opleve nogle af samtidens stærkeste talenter indenfor dansk design og kunst.

Et tidsvarende Danmarksbillede

Den nye indretning omfatter udvalgte eksempler på dansk samtidskunst og nyskabt stedsspecifikt design som borde, reoler og belysning, nye tekstiler og milde nordiske toner på væggene. Tilsammen skaber det en helhedsoplevelse, der er med til at sikre, at Marienborg fortsat spejler det danske demokrati og den politiske samtid, stedet fungerer i.

Formand for Statens Kunstfond Michael Bojesen siger:

”Kunst og design spejler, hvem vi er som danskere, og hvad vi står for som nation. Med værker fra nogle af samtidens stærkeste talenter indenfor dansk design og kunst er Marienborg blevet et tidssvarende billede på de kreative og kunstneriske ressourcer og stærke kulturelle værdier, vores samfund fostrer i fællesskab. Således føjer dansk kunst og design en yderligere dimension til Marienborg - til glæde for stedets mange besøgende fra ind- og udland.”

En mulighed for danske talenter

Statens Kunstfond blev involveret i projektet, da Statsministeriet i forbindelse med istandsættelsen søgte om faglig rådgivning til indretningen. Da Statens Kunstfond arbejder for at fremme talent og stimulere det kunstneriske vækstlag i Danmark, opstod der hurtigt et samarbejde om indretningen af et nyt og tidsvarende Marienborg i respekt for den historiske bygning og med afsæt i Marienborgs oprindelige inventar.

De unge designere Nikolaj Lorentz Mentze og Mathias Mentze, blev udvalgt til at stå for opgaven med kuratering af nyindretningen og de mange nye designløsninger, ligesom Kunstfonden har stået for den kunstfaglige rådgivning i forbindelse med valget af kunstværker fra fondens samling.

Selve udgiften til nyindretningen er finansieret af A.P. Møller Fonden.

Ud over Statens Kunstfond har Statens Museum for Kunst og kunstmuseet Louisiana udlånt kunstværker til den nye indretning.

Kig med indenfor her

Der er åbent hus i weekenden (UDSOLGT).

Yderligere oplysninger

Spørgsmål vedrørende design: Sara Thetmark, Slots- og Kulturstyrelsen, tlf.: 33 74 50 63
Spørgsmål vedrørende billedkunst: Johanna Lassenius, Slots- og Kulturstyrelsen, tlf.: 33 74 50 39

Statens Kunstfonds pressetelefon: 41 39 38 53

 

 

Siden er sidst opdateret: 13.3.2019

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)