Kunsthåndværkere og designere bekymrer sig om klimaet

Der er netop uddelt 139 arbejdslegater til kunsthåndværkere og designere. Et gennemgående tema for årets ansøgerbunke er, at stort set alle er optaget af klimaet og jordens tilstand.

6.6.2019
Modedesigner Lærke Valum modtager et arbejdslegat på 100.000 kr. Foto: Kia Hartelius.

Formand for Legatudvalget for Kunsthåndværk og Design Bente Skjøttgaard siger: 

”Mange kunsthåndværkere og designere er i den grad bekymrede for klimaet. Man siger tit, at kunstnere og designere er nogle af dem, der lugter lunten først. Og godt for det - for her bliver der i den grad brainstormet bæredygtige tanker, men også arbejdet med helt konkrete løsninger. Over hele linjen er der et gennemgående ønske om at genforbinde mennesket med naturen.”

Forandring i modeverdenen 

Særligt over for modeverdenens overforbrug af ressourcer mærker Statens Kunstfond en stor vilje til forandring hos ansøgerne. I feltet af ansøgere er der blandt andet modedesignere, der genbruger tekstiler og sætter grønne målsætninger om at mindske forbrug af vand og energi ved produktion og print af tekstiler.  

Arbejdsro og store arbejdslegater

Iblandt legatmodtagerne er der to kunsthåndværkere og designere, som i år modtager 3-årige legater, der skal give dem tid og ro til arbejde og fordybelse. Glaskunstner Stine Bidstrup og grafisk designer Anni Vestergaard modtager hver 855.000 kr. fordelt over 3 år med følgende begrundelser:

Stine Bidstrup

Stine Bidstrups værker er vokset både i størrelse og udtryk igennem de seneste år og fremstår både imponerende og nytænkende, og hun står netop nu foran et internationalt gennembrud. På den baggrund vil Statens Kunstfond netop nu bakke op med 3 år til fordybelse, ideudvikling og skabelse af nye personlige værker.

Læs hele begrundelsen 

Anni Vestergaard

Anni Vestergaard tildeles det 3-årige arbejdslegat for sit arbejde med at udforske bogmediet og for at sætte nye normer for hvad godt bogdesign er inden for kunst. Mange taler i disse år om digitalisering og at den fysiske bogs dage er talte. Anni Vestergaard demonstrerer på fornemmeste vis, at bogformatet fortsat er i konstant udvikling og har sin helt unikke berettigelse.

Læs hele begrundelsen

Et ekstra skub til nyuddannede 

En økonomisk håndsrækning og faglig anerkendelse kan fungere som springbræt for nyuddannede med en lovende karriere foran sig. Igen i år giver Statens Kunstfond nyuddannede kunsthåndværkere og designere et ekstra skub gennem puljen ’Nye talenter – Kunsthåndværk og Design’. Statens Kunstfond har tildelt i alt 990.000 kroner til nyuddannede kunsthåndværkere og designere. 

Om uddelingerne 

I alt er der indsendt 531 ansøgninger, herunder 441 ansøgninger til arbejdslegater og 90 ansøgninger til talentpuljen. 139 ansøgere til arbejdslegater og 44 ansøgere til talentpuljen har modtaget midler fra Statens Kunstfond.

Se listen over alle legatmodtagerne her

Yderligere oplysninger

Signe Marie Jacobsen, Slots- og Kulturstyrelsen, sja@remove-this.slks.dk, tlf.: 33 74 45 08
Statens Kunstfonds pressetelefon: 41 39 38 53

 

Siden er sidst opdateret: 7.6.2019

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)