Dansk smykkekunst rejser over Atlanten

Nu kan et amerikansk publikum for første gang opleve Statens Kunstfonds unikke samling af dansk smykkekunst. Kronprinsessen, kulturministeren og Statens Kunstfonds formand åbner den 13. marts udstillingen på Houston Center for Contemporary Craft.

6.3.2019
Smykker af Kasia Gasparski, Gerda + Nicolai Monies og Pernille Mouritzen er nogle af de mange værker, der kan lånes til officielle begivenheder.

Siden 1978 har Statens Kunstfond indkøbt smykker skabt af de mest anerkendte og eksperimenterende smykkekunstnere i Danmark. For første gang rejser smykkerne nu til USA og vises på Houston Center for Contemporary Craft. Udstillingen kommer til at rumme noget af det ypperste danske smykkekunst fra fem årtier, og er en enestående mulighed for at vise udviklingen i nutidig dansk smykkekunst.

Lån et smykke

I 2007 oprettede Statens Kunstfond udlånsordningen, hvor smykkerne kan udlånes til private borgere, der optræder i offentlige sammenhænge. Ligesom med resten af Statens Kunstfonds indkøbte værker er målet med udlånsordningen at få smykkerne ud til flest mulige.

International begejstring

Udstillingen ’Statecraft: Selections from the Jewelry Collection of the Danish Arts Foundation’ viser mere end 90 værker fra Statens Kunstfonds smykkesamling og er kurateret af direktør Perry Price. Udstillingen kan opleves frem til den 2. juni.

Direktør Houston Center for Contemporary Craft Perry Price siger:

”HCCC er begejstret over at være den første institution i USA til at fremvise et udvalg af smykker fra Statens Kunstfonds smykkesamling. Kunstfondens engagement i at støtte udøvende kunstnere er naturligvis beundringsværdigt, men det mest bemærkelsesværdige er, at fonden er villig til at give moderne smykkekunst i hænderne på borgerne. Det fuldender målet om at indsamle kunst til gavn og glæde for hele samfundet.”

Dansk kunsthåndværk og design til USA

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Kunsthåndværk og Design som en del af en ny USA-satsning. Med USA-satsning 2019-2021 vil Statens Kunstfond udvide kendskabet til den samtidige danske kunsthåndværk- og designscene samt gøde jorden for, at talentfulde danske kunsthåndværkere og designere kan slå igennem i USA.

Læs mere om Statens Kunstfonds initiativer i USA

Om Statens Kunstfonds smykkesamling

Hele smykkesamlingen består af ca. 300 smykker indkøbt Statens Kunstfonds Legatudvalg for Kunsthåndværk og Design. Samlingen vokser stadig med nye indkøb hvert år.
Se alle smykkerne

Tid og sted

15. marts – 2. juni, 2019
Houston Center for Contemporary Craft
Læs mere om udstillingen

Yderligere oplysninger

Signe Marie Jacobsen, Slots- og Kulturstyrelsen, sja@remove-this.slks.dk, tlf.: 33 74 45 08
Statens Kunstfonds pressetelefon: 41 39 38 53
  

Siden er sidst opdateret: 6.3.2019

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)