Kunsthåndværk og design er Danmarks super power!

Med en ny strategi vil Statens Kunstfond skabe bredere forståelse og anerkendelse af kunsthåndværk og designs rolle i samfundet.

11.9.2018

Danmarks super power!

Ikke alle tænker over, hvor stor en rolle kunsthåndværk og design spiller i vores samfund og hverdagsliv, men den er allevegne. Både på mikro- og makroniveau. Lige fra det tøj vi har på, hvordan den kop vi drikker kaffe af ser ud, til infrastrukturen som hjælper os til og fra arbejde. Design er overalt i omgivelserne og er med til at forme vores hverdag og liv. Derfor vil Projektstøtteudvalget for Kunsthåndværk og Design opprioritere at synliggøre kunsthåndværk og design som Danmarks super power!

Ambitiøse mål

Et af fokuspunkterne i den nye strategi bliver en markant indsats i USA, der skal skabe et større kendskab til dansk kunsthåndværk og design, og gøde jorden for, at unge og talentfulde udøvere kan slå igennem udenfor landets grænser.

Anne Blond, udvalgsformand siger: ”Vi ønsker at gøre folk opmærksomme på den store værdi og det ligeså store potentiale som dansk kunsthåndværk og design besidder - både for den enkelte, for sammenhængskraften i samfundet, men også for værdifortællingen om Danmark. Kunsthåndværk og design har været og skal fortsat være Danmarks super power.”

Udover egne initiativer, uddeler udvalget også to gange årligt penge til lovende udøvere inden for deres fagområde.

Hent strategien (pdf)

Yderligere oplysninger

Udvalgssekretær Peter Birch, Statens Kunstfond, peb@remove-this.slks.dk, tlf.: 40 42 68 14
Statens Kunstfonds pressetelefon: 41 39 38 53

Siden er sidst opdateret: 11.9.2018

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)