Det bedste kunsthåndværk og design i 2018

Statens Kunstfonds Legatudvalg for Kunsthåndværk og Design har i år præmieret syv udstillinger, projekter og kunstnerkollektiver, der tilsammen viser bredden i dansk kunsthåndværk og design anno 2018.

14.12.2018
Halstrøm, Odgaard, Depping, Jørgensens udstilling 'Holdbarhed, Håndværk, Helhed' på Galleri A. Petersen. Foto: Ture Andersen
Halstrøm, Odgaard, Depping, Jørgensens udstilling 'Holdbarhed, Håndværk, Helhed' på Galleri A. Petersen. Foto: Ture Andersen

De præmierede repræsenterer både de mere traditionelle udtryksformer fra den ældre, erfarne generation med Keramiske Veje, men også nyere skud på den danske kunsthåndværk og designscene med udstillinger som 'RE F O R M Design Biennale 2018', der udfordrer eksisterende tankemønstre og viser vejen for fremtidens kunsthåndværk og design.

Bente Skjøttgaard, formand for Statens Kunstfonds Legatudvalg for Kunsthåndværk og Design, siger:


”Vi er på mange ture rundt i Danmark for at se og opleve, hvad danske kunsthåndværkere og designere frembringer. Her har vi mulighed for at præmiere væsentlige nye værker, designprodukter eller andre tiltag, som vi er enige om har en særlig kunstnerisk kvalitet.

I år har vi præmieret flere gruppeudstillinger og samarbejder for deres drivkraft og evne til at få noget større til at ske, og skabe rum og muligheder for flere.”

Årets præmierede udstillinger og kunstnere i 2018:

  • danishdesign MAKERS præmieres med 100.000 kr.
  • Chris L. Halstrøm, Margrethe Odgaard, Line Depping og Jakob Jørgensen præmieres med 50.000 kr. for deres udstilling ’Holdbarhed, Håndværk, Helhed’ på Galleri A. Petersen’
  • ’Scandinavian Glass - Starting All Over’ på Glasmuseet Ebeltoft præmieres med 50.000 kr.
  • Keramiske Veje præmieres med 60.000 kr.
  • RE F O R M præmieres med 75.000 kr.
  • benandsebastians udstilling ’Department of Voids’ på Den Frie præmieres med 50.000 kr.
  • Lise Seier Petersens værker ’Bonsai Land Art’ og ’Lerfontæne til Risdyrkning’ præmieres med 25.000 kr.

Læs mere om præmieringerne og motiveringen bag årets udvalgte udstillinger

Yderligere oplysninger

Signe Marie Jacobsen, Slots- og Kulturstyrelsen, tlf.: +45 33 74 45 08, sja@remove-this.slks.dk
Statens Kunstfonds pressetelefon: 41 39 38 53

Siden er sidst opdateret: 14.12.2018

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)