Danske smykkedesignere får præmiering for mangfoldig udstilling

Statens Kunstfond har tildelt to danske smykkekunstnere en præmiering for deres mangfoldige perspektiver på smykkekunst. Det er Statens Kunstfonds Legatudvalg for Kunsthåndværk og Design, der har uddelt præmieringen.

10.10.2017
21 koreanske, japanske og danske smykkedesignere har bidraget til udstillingen "MIMOOL". Foto: Karl Ejnar Nybo.

Statens Kunstfonds Legatudvalg for Kunsthåndværk og Design har netop præmieret de to danske smykkekunstnere Janne K. Hansen og Helen Clara Hemsley med 25.000 kroner for deres virke som kuratorer for rejseudstillingen "MIMOOL".

Udstillingens tema gav ifølge Statens Kunstfonds Legatudvalg for Kunsthåndværk og Design på bedste vis rum til både mangfoldighed og kreativ udfoldelse. Udstillingen er blevet vist i Galleri Goldfingers i København, Todaiji Temple i byen Nara i Japan og på Seoul National University i Sydkorea.

Legatudvalget for Kunsthåndværk og Design siger:

"Navnet og temaet "MIMOOL" er oplagt at arbejde med for smykkekunstnere og fortolkes her frit ud fra deltagernes forskellige kulturelle baggrund. Det er tydeligt, at der både er faglig og kulturel inspiration at hente i samarbejdet, som har resulteret i denne meget spændende, fantasifulde og helstøbte udstilling med 21 koreanske, japanske og danske smykkekunstnere."

Til udstillingen er 21 koreanske, japanske og danske smykkekunstnere blevet bedt om at fortolke temaet "MIMOOL", som er konstrueret af de to kinesiske skrifttegn "Mi", der betyder "skrøbelig" og "Mool", som betyder "levende væsen, mindre end mennesker".

Udstillingens tema knytter sit tæt til buddhismen og går derfor også på, at selv tilsyneladende ubetydelige ting har en betydning i verden, fordi alt i buddhismen er forbundet. "MIMOOL"-temaet gav derfor stor tematisk bredde og rum til mangfoldighed og kreativ udfoldelse både teknisk og æstetisk for smykkekunstnerne.

Udstillingen i Nara i Japan er et af de i alt 49 igangværende samarbejdsprojekter mellem danske kunsthåndværkere og designere og japanske partnere, som Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Kunsthåndværk og Design har støttet gennem deres særpulje i anledning af 150-året for fejringen af de diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Japan.

Yderligere oplysninger:

Udvalgssekretær Signe Marie Jacobsen, Slots- og Kulturstyrelsen, tlf.: 33 74 45 08, sja@remove-this.slks.dk

Statens Kunstfonds pressetelefon: tlf.: 22 61 19 95

Siden er sidst opdateret: 10.10.2017

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)