Dansk keramiker får enestående mulighed i London

For første gang nogensinde er det prestigefyldte keramik-residency på Victoria & Albert Museum i London øremærket en dansk keramiker.

25.10.2017
En dansk keramiker vil få sin daglige gang på V&A i London. Foto: V&A.
En dansk keramiker vil få sin daglige gang på V&A i London. Foto: V&A.

Et af verdens mest velrenommerede kunst- og designmuseer, Victoria & Albert Museum i London, bliver hjemsted i et halvt år for en dansk keramiker i 2018.

Keramikværkstedet er placeret i hjertet af museets keramiske samling, og for den udvalgte kunstner giver det ikke alene mulighed for produktion og udstilling af arbejdet, men også for en tæt dialog med museet mange internationale besøgende, adgang til museets samlinger og kvalificeret sparring med V&A’s kunstfaglige eksperter på området.

Formanden for Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Kunsthåndværk og Design, Astrid Krogh siger:

"Med V&A Danish Ceramics Residency får en dansk keramiker gennem et halvt år mulighed for at arbejde med, leve og ånde midt i én af verdens største keramiksamlinger og opleve keramikhistorien i 3D. Opholdet er intet mindre end en fantastisk mulighed, for V&A kan være med til at kickstarte en international karriere for et dansk talent, der samtidig vil få adgang til et nyt publikum og et stærkt internationalt marked med udgangspunkt i en af de helt toneangivende institutioner på området."

V&A er et af verdens førende kunst- og designmuseer, og museet har en lang tradition for at afholde residencies for keramikere fra hele verden, men det er første gang, at et ophold tildeles en dansk keramiker.

V&A Danish Ceramics Residency er et led i Statens Kunstfonds strategi om at skabe internationalt netværk og talentudvikling for de enkelte kunstnere.

Der er netop blevet åbnet op for ansøgninger til V&A Danish Ceramics Residency, der finder sted fra midten af april 2018 til slutningen af september 2018. Deadline for ansøgninger er fredag den 22. december.

Læs mere om residency-muligheden eller send en ansøgning 

Yderligere oplysninger

Enhedschef Lone Ravn, Slots- og Kulturstyrelsen, tlf.: 33 74 50 20, lra@remove-this.slks.dk
Statens Kunstfonds pressetelefon: 22 61 19 95

Siden er sidst opdateret: 3.11.2017

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)