Lise Seier Petersen / 25.000 kr.

Værk af Lise Seier Petersen, som del af udstillingen ”Atrium – den levende krukke”. Fotograf: Ole Akhøj
Værk af Lise Seier Petersen, som del af udstillingen ”Atrium – den levende krukke”. Fotograf: Ole Akhøj

Udvalget giver følgende motivering for præmieringen: 

Lise Seier Petersens værker er en del af gruppeudstillingen "Atrium – den levende krukke" på Clay Keramikmuseum i Middelfart, hvor plantekrukken er temaet for nytænkning og abstraktion.

Lise Seier Petersens krukker er levende i ordets egentlige forstand. I værket "Bonsai Land Art" er drejede krukker i vådt pibeler iblandet hvedekorn sat til spiring under montre, som fungerer som en slags mini drivhuse. Værkerne udvikler sig og forandres gennem hele udstillingsperioden, idet der sker en naturlig biologisk proces, hvor det våde ler skaber grobund for spirende hvede og senere diverse algekolonier, bakterier og mugsvampe.

I en godt 1m² stor "Lerfontæne til Risdyrkning", som er udført i sommeren 2018 på Statens Værksteder for Kunst, spirer ris i en boblende hvid lersubstans under plantelys. Lysets syntetiske lilla farve og de stille blop-lyde virker sanseligt dragende og appellerer til publikums nysgerrighed. Med enkle virkemidler sættes der fokus på forskellige stadier af grøde, vækst og forfald og skønheden ved naturens egen orden.

Lise Seier Petersen præmieres med 25.000 kr. for sit vellykkede og stærkt sanselige projekt.

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)