Halstrøm, Odgaard, Depping, Jørgensen / 50.000 kr.

Halstrøm, Odgaard, Depping, Jørgensen på Galleri A. Petersen. Foto: Ture Andersen

Udvalgets begrundelse for præmieringen:

 

Chris L. Halstrøm, Margrethe Odgaard, Line Depping og Jakob Jørgensen udstillede hos galleri A. Petersen Collection & Craft fine eksempler på deres praktiske og smukke hverdagsting i en vellykket udstilling, der på skønneste vis også rettede blikket mod inspirationskilder, arbejdsproces og skitsering.

 

De fire unge designere er allerede veletablerede navne på den skandinaviske designscene.

Chris Liljenberg Halstrøm har en minimalistisk designtilgang og bruger stærke kombinationer af favoritmaterialerne træ, uld og stål. Hun er fascineret af traditionel japansk arkitektur og design med objektets kernefunktion i centrum.

Margrethe Odgaard har sit faglige afsæt i tekstiler og arbejder ofte med nytænkning indenfor brugen af farver, mønstre, tekstur og struktur i forhold til forskellige materialer og designobjekter. Især farverne spiller en vigtig rolle i hendes taktile og varme formsprog.

Line Depping arbejder med møbler hovedsageligt i træ og har med sin værkstedsbaserede tilgang udviklet et enkelt og selvfølgeligt udtryk med fine sanselige spor.

Jakob Jørgensen er en fremragende håndværker, der arbejder med sit foretrukne materiale træ i en udforskende og legende proces, hvor snilde og grundighed altid er i højsædet.

 

Udstillingen hos Galleri A. Petersen havde underoverskriften 'Holdbarhed, Håndværk, Helhed' - ord der beskriver de fire designeres fokus på ydmygheden i forhold til materialerne og håndværket, ægtheden og kvaliteten af arbejdsprocessen og den endelige udvikling der følger når alt dette sættes ind i en vellykket kommerciel sammenhæng.

 

Det er sjældent at vi får lov til at opleve en udstilling med en gruppe yngre designere og det virker forfriskende, let og lækkert og ganske oplivende - og håbefuldt - for fremtiden for dansk design.

 

For denne udstilling præmieres Chris L. Halstrøm, Margrethe Odgaard, Line Depping og Jakob Jørgensen med 50.000 kr. af Statens Kunstfonds Legatudvalg for Kunsthåndværk og Design.

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)