Scandinavian Glass - Starting All Over / 50.000 kr.

Udvalgets begrundelse for præmieringen:

 

Udstillingen ”Scandinavian Glass – Starting All Over” der lige nu vises på Glasmuseet i Ebeltoft er den største samlede præsentation af nordisk glas de seneste to årtier, og viser nye værker af nogle af de bedste nutidige kunstnere og formgivere med speciale i glas fra Danmark, Norge, Sverige, Finland, og Island. Udstillingen er blevet til i et samarbejde mellem tre nordiske fagmuseer for glas: ”The Glass Factory i Boda (Sverige), Suomen Lasimuseo i Riihimäki (Finland) og Glasmuseet Ebeltoft, og har tidligere været vist i Sverige og Finland.

 

Udstillingen med tilhørende workshops beskriver formålet: ”At vise nye udviklingsmuligheder for en trængt kunstart, idet størsteparten af nordens store glasværker som førhen sørgede for fremdrift, jobs og videreudvikling ikke længere er eksisterende”. Med de op mod 70 professionelle glaskunstnere, der alle afsøger nye veje, tegner udstillingen ”Scandinavian Glass - Starting All Over” dog et noget mere optimistisk billede af en glas-branche med fuld gang i eksperimenter og nye tilgange til de traditionelle håndværksmæssige teknikker. Flot og inspirerende at få det store samlede overblik og indblik i hvad der rører sig på det nordiske glas-område netop nu.  

 

Udstillingen præmieres for de udstillede værkers nyskabende og kunstneriske kvalitet og samtidig høje faglighed, og for at være formidlende og bidrage til nordiske bånd og vidensdeling.

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)