Sarah Busk & Stine Aagesen / 30.000 kr.

Sarah Busk & Stine Aagesen 'SKYGGELAND'

Foto: Kasper Bylov

Udvalgets begrundelse for præmieringen:

Med fire fantastiske overdimensionerede og flossede tekstilbaner, indtages Charlottenborg fra loft til gulv og lidt til. I Sarah Busk og Stine Aagesens værk 'Skyggeland' balanceres det kaotiske smukt af arealer med fine farvekompositioner, udflydende nuancer og lette vævninger, hvor trenden alene danner åbne områder.

Værkets tekstiler, som er vævet i syntetisk bast, viskose og papirgarn, minder om flydende, fejende formationer af skyer eller skygger. Eller, om persienner der er trukket skævt ned med kig til verden udenfor. Måske var gardiner udgangspunktet for de to designeres inspiration til værket, som efterfølgende udviklede sig eksplosivt og forførende kaotisk?

For deres friske, nyskabende, sanselige og livgivende indspark på væveområdet, præmieres Sarah Busk og Stine Aagesen med 30.000 kr. for værket 'Skyggeland'.

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)