Fulde begrundelser for arbejdslegater 2019

30.4.2019

Kristoffer Akselbo

Kristoffer Akselbo som performer i værket "AVATAR" fra 2018. Værket var en del af projektet #VærkDinVerden – Greve Har Et Hjerte og blev opført i Gersagerparken, Greve.

Kristoffer Akselbo bar i sin tid kælenavnet ”Akselbowie”. Dels efter survivalisters foretrukne våben og værktøj "Bowiekniven", og dels efter den navnkundige David Bowie. Umiddelbart leder kunstnerens performative praksis nok i højere grad tanken hen på førstnævnte individer på kant med tiden - og dog, for artisten Bowie var som bekendt lidt af en kamæleon.

Netop sådan er det med Kristoffer Akselbo alias (paintball) skoleskyder, alias galleristen ”G” med affarvet hår og åbenstående, lyserød skjorte, alias hollandsk fodboldtræner med ditto farvet hår, alias indemuret aggressor i en ruin i forhallen til Nikolaj Kunsthal. Konkret såvel som metaforisk står Akselbo på provinsbyens torv og råber ”Ulven kommer!” - for det gør den: Trump, Brexit eller manglen på samme. Victor Orban i Ungarn og Salvini i Italien, der leger kispus med demokrati og EU. Charlottesville og domestisk terrorisme á la Breivik.

Overalt rejser de sig, de såkaldte “blue collar workers”, der nu rettelig burde hedde ”De Gule Veste”. Digitaliseringens pjalteproletariat, hvis vogne for længst er koblet fra globaliseringens højhastighedstog uden at stoppe på de mellemliggende stationer. For den hypermobile storbyelite med kulturel kapital til overmål er anderledes optaget af dagens identitetspolitiske spørgsmål, og har således for længst glemt klassekampen.

Men det har performancekunstneren Kristoffer Akselbo ikke. Han giver alle de rasende desperate, unge (og gamle) hvide mænd en stemme – og dermed ikke sagt, at han stryger dem over håret. Som salig Chris Burden, der lod sig kronrage i en tid med langhårede hippier og begyndende selvrealisering, går Akselbo gerne ’the extra mile’: Et damplokomotiv af fortrængt heteronormativitet, der giver os mulighed for reelt at se både de andre og os selv i øjnene.

Kristoffer Akselbo (1974) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi. 

Mette Winckelmann

Mette Winckelmann. Foto: Anne Mie Dreves

Mette Winckelmann tildeles et 3-årigt arbejdslegat for sit stærke, sensitive arbejde med at definere maleriet i en gennemreflekteret og konsistent praksis.

Mette Winckelmanns mange udstillinger og enkeltværker kendetegnes ved, at de ved et første blik synes at være udsagn om form, struktur og farve, men at de sanselige materialeundersøgelser i virkeligheden anvendes som redskaber i en vigtig diskussion af køn og kulturelle normer. Hun er, som hun selv udtrykker det "optaget af at skabe betydninger, der omhandler kønnenes historie", og af "at skabe værker, som fremstår på en gang taktile og spirituelle".

De tilsyneladende abstrakte kompositioner gemmer på referencer til systemer og geometri, der mimer eller direkte anvender visuelle greb fra forskellige kulturers håndværkstraditioner. Således er der referencer til for eksempel Navajotæpper og svenske kludetæpper, og eksempelvis i det storslåede murværk ‘Tro og Overtro’ i Viborg Kunsthals have, har Mette Winckelmann ladet sig inspirere af overleverede patchwork mønstre, der alle forholder sig menneskets behov for at finde orden og svar i en foranderlig og usikker verden.

Mette Winckelmann store almenmenneskelige og feministiske projekt taler underspillet, underfundigt og fyndigt til samtiden, og det er en glæde at kunne tildele denne særlige kunstner et legat, der kan give ro til den fortsatte udvikling af nye væsentlige og overraskende udsagn.

Mette Winckelmann (1971) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2003 og har præsenteret omfattende soloudstillinger blandt andet på Gl. Holtegaard, Overgaden Sorø Kunstmuseum og Kunstmuseet Brundlund Slot. I slutningen af 2019 åbner hun en soloudstilling med titlen LAILA UTI i Viborg Kunsthal.

Kasper Akhøj

Portræt af Kasper Akhøj i hans udstilling "Welcome (To The Teknival)", 2018. Foto: Charly Gally og Nouveau Musée National de Monaco - Villa Sauber.

Kasper Akhøj modtager det 3-årige arbejdslegat for sin dybdegående research i modernismens glemte arkiver. Han udfolder og genspiller historier om periodens design og arkitekturgenstande gennem fotos, skulptur og film. Værkerne manifesterer sig som minimale og tankevækkende præsentationer, der udstilles og anerkendes verden over.

Akhøjs arbejdsprocesser strækker sig over mange år, og med videnskabelig grundighed afdækker kunstneren viden, som har undsluppet historieskrivningens overordnede linjer. Det fundament, som vi bygger vores fælles identitet på, begynder at vakle i mødet med Akhøjs kortlægning af den mangfoldige historie, som hvert enkelt objekt indeholder. Akhøj reparerer det tabte. Han løfter udvalgte genstande frem i et fornyet og nuanceret lys. Han minder os om verdens endeløse kompleksitet og detaljerigdom, som umuligt lader sig fastholde i sin helhed.

Kasper Akhøj (1976) er uddannet fra Kongelige danske kunstakademi, Goldsmiths College, University of London, Städelschule - Staatliche Hochschule für Bildende Künste, Frankfurt am Main.

Simone Aaberg Kærn

Simone Aaberg Kærn i filmen "Smiling in a warzone" fra 2006, instrueret af Magnus Bejmar og Simone Aaberg. Filmen følger Simone Aaberg Kærn, der flyver til Afghanistan i et propelfly for at opfylde en ung piges pilotdrøm.

Simone Aaberg Kærn er både pilot og kunstner, og bruger flyvning som en metafor for individuel frihed - i kontrast til militært og kommercieltkontrolleret luftrum - på tværs af grænser og traditioner. Som da hun rejste fra Lille Skensved med et lille enmotors propelfly til Kabul i det krigshærgede Afghanistan for at indfri en ung afghansk piges ønske om at blive jagerpilot - en rejse på over 6000 km, der også indebar en ulovlig indtrængen gennem amerikansk luftkrigsterritorium. Det blev til dokumentaren Smiling in a Warzone.

Om det er et syv meter langt bataljemaleri af den danske krigsindsats i Libyen, et portræt af tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen eller performances i krigszoner, så har Simone Aaberg Kærn en personlig og kunstnerisk mission om, at kunsten skal agere i og med den aktuelle virkelighed uden for kunstinstitutionen. Kunsten må gerne have noget på hjertet, og hun er en af de få kunstnere som kan kickstarte en politisk debat med et maleri.

Simone Aaberg Kærn (1969) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og har studeret på Goldsmiths College.

Sidsel Meineche Hansen

Still fra Sidsel Meineche Hansens værk "DICKGIRL 3D(X)", 2016. Foto: Sidsel Meineche Hansen og Werkflow Ltd.

Sidsel Meineche Hansen modtager et 3-årigt arbejdslegat for sin kompromisløse, kritiske og undersøgende praksis af kroppen, kunstinstitutionen, og kunstnerens rolle. Meineche Hansen udfordrer og debatterer i sine arbejder den institutionaliserede og seksualiserede krop. Hun fluktuerer mellem analoge og digitale værker, og bruger skulpturer, installationer, ler-relieffer, akvareller, laser-cut-træsnit, video, avatarer og computergenererede billeder til kritisk at udforske verden.

Meineche Hansen har i de seneste år undersøgt robot- og sexindustriens automatisering af kønnet og kroppen, og dertil sammenlignet dette med det kontroltab, som også kan ske på kunstinstitutioner og i kultursektoren. På den aktuelle udstilling An Artist's Guide to Stop Being an Artist på SMK i København spørger hun direkte til kunstnerens position, der kan rumme dilemmaet mellem både dét at ville lave kunst på den ene side og på den anden side tvivlen og ønsket om at stoppe som kunstner.

Sidsel Meineche Hansen (1981) er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2007, og har derudover læst på Städelschule i Frankfurt og taget en MA i Research Architecture på Goldsmiths, University of London. Meineche Hansen bor og arbejder i London.

Siden er sidst opdateret: 11.6.2019

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)