Heerup-skulpturer søger nyt hjem

Snart bliver ni Henry Heerup-skulpturer hjemløse, men alle offentlige institutioner har mulighed for at være deres kommende arvtager.

20.3.2019
Henry Heerup med en af skulpturerne i begyndelsen af 1960. Foto: Allan Daugaard Hansen, Heerup Museum
Skulpturerne i haven ved Amaliegade 44/Toldbodgade. Fotos: Michael Dam, Heerup Museum

Ni stenskulpturer af Henry Heerup søger ny samlet placering, da Energistyrelsen flytter fra deres adresse i Toldbodgade i København, hvor værkerne har været en del af haveanlægget. Alle offentlige institutioner kan søge om at modtage skulpturerne, der varierer i højden fra 30 til 100 cm.  

Alvor sammen med humor

Henry Heerup skabte skulpturgruppen i årene 1960-1962 i sin egen have i Rødovre. Stenskulpturerne har titler såsom ’Milepælen’, ’Tumling’, ’Fugl’ og ’Granittrumle’. De sælsomme væsner, dyr og figurer har i Toldbodgade været placeret, så de er dukket op af det grønne som forstenede syner.

Heerup lod stenens form og karakter bestemme skulpturens udtryk, og han brugte tit kun streger eller linjer som virkemidler. Stenværkerne er, som Heerups kunst generelt, enkle og fantasifulde, alvorlige og humoristiske.

Ansøgningsvejledning

Hvem kan søge?

Statslige, regionale, kommunale eller andre institutioner, der er tilgængelige for en bredere offentlighed kan søge om at modtage skulpturerne.

Sådan vurderes din ansøgning

Det er Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst, der vurderer de indkomne ansøgninger på baggrund af følgende kriterier:

  • Tilgængelighed
    Ansøgningen bliver vurderet på, hvor mange mennesker, der kommer det sted, hvor I gerne vil placere skulpturerne. 
  • Stedets egnethed til kunst
    For at sikre gode helhedsløsninger i samspillet mellem kunst og sted vil udvalget vurdere, hvordan de fysiske rammer vil fungere sammen med skulpturgruppen. Det handler fx om samspillet med arkitekturen og indretningen samt om sikkerhedsmæssige forhold. Det er derfor vigtigt, at I medsender grundig fotodokumentation af stedet.
  • Motivation
    I vurderingen af ansøgningen bliver der lagt vægt på, at I motiverer, hvorfor I ønsker at modtage skulpturerne, hvordan de kan indgå i den daglige brug af institutionen, og hvilken forskel, I mener, skulpturerne vil gøre hos jer.
  • Formidling og lokal forankring
    For at sikre lokalt ejerskab af kunsten, bliver der også set på jeres vilje til at engagere jer i formidlingen af skulpturgruppen. Fortæl, hvordan I vil påtage jer at formidle værkerne til brugere og besøgende i hverdagen.

Hvad skal ansøgningen indeholde?

  • Motiveret ansøgning på én side
  • Grundig fotodokumentation af den nye placering

Ansøgningsfrist
Ansøgningen sendes som pdf-fil til bild@remove-this.slks.dk senest d. 3. april 2019 kl.12.00.

Betingelser for modtagelse af skulpturen
Den nye ejer:

  • overtager ejerskabet af kunstværket samt drift og vedligeholdelsespligten af værket
  • afholder samtlige udgifter forbundet med flytningen af skulpturerne. Estimeret udgift til flytning af skulpturgruppen til en ny placering er 5000-10.000 DKK ekskl. moms, alt afhængigt af hvor i Danmark. Dertil kommer udgifter til opsætning af skulpturerne på ny adresse.

Hvornår får I svar?
Alle ansøgere får svar inden for 14 dage fra ansøgningsfristen.

Hvornår kan værket hentes?
Værket skal være flyttet fra den nuværende adresse senest d. 1. maj 2019.

Har I spørgsmål?
Hvis I har spørgsmål, er I velkomne til at kontakte Sarah Fredholm, safr@remove-this.slks.dk, 29 17 76 14 eller Johanna Lassenius, jla@remove-this.slks.dk, 33 74 50 39

Om værket
Kunstner: Henry Heerup
Titler: Granittrumle, Uden titel, Milepælen, Fugl, Sfinx og Tumling
Produktionsår: 1960-1962
Materialer: Granit, rød granit og sort granit
Dimensioner: Variable, højest 100 cm
Nuværende placering: Haveanlægget ved Amaliegade 44/Toldbodgade

Siden er sidst opdateret: 20.3.2019

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)