Stort nordisk forskningssamarbejde om kunst og sociale fællesskaber

Hvordan kan vi diskutere og forstå kunstens værdi i samfundet på en ny måde? Hvilken relevans og værdi har kunsten som en del af det demokratiske samfunds infrastruktur? Hvordan kan vi sikre et vidensgrundlag for de aktuelle kulturpolitiske diskussioner?

29.6.2018
CPH Stage. Foto: Statens Kunstfond
CPH Stage. Foto: Statens Kunstfond

Statens Kunstfond har taget initiativ til et nyt fællesnordisk forskningssamarbejde, der skal kaste nyt lys over forholdet mellem kunst og sociale fællesskaber. Tesen er, at kunstens oplevelser, indsigter og udfordringer er noget, der bringer mennesker sammen, og at kunsten dermed er en del af det demokratiske samfunds infrastruktur.

Forskningsresultaterne skal bruges til at sikre at de kulturpolitiske beslutninger træffes på et oplyst grundlag, både i forhold til den aktuelle organisering af kunststøtten og på et mere overordnet niveau i forhold til hele kultursektoren.

Forskningsprogrammet vil blive skudt i gang af en konference for over hundrede inviterede repræsentanter fra de nordiske forskningsmiljøer. Konferencen, der finder sted den 23. oktober 2018 i København, er arrangeret af Statens Kunstfond, Kulturrådet i Norge og Nordisk Kulturfond. Konferencen vil kaste lys over forskellige sider af forholdet mellem kunst og sociale fællesskaber, herunder:

  • Den kulturpolitiske betydning af kunstens sociale fællesskaber
  • Kunstneriske offentligheder i et globaliseret samfund
  • Kunstneriske fællesskaber og nye medier
  • Kunstens ikke-publikum
  • Værdimåling af sociale fællesskaber omkring kunst
  • Kunstens offentlighed som forskningstema

Professor Frederik Tygstrup fra Københavns Universitet har udarbejdet forskningsoplægget ”Kunsten som forum - Et forskningsoplæg om kunst og sociale fællesskaber”, som et afsæt for konferencen og den videre forskningsindsats.

Statens Kunstfond og Norsk Kulturråd har endvidere besluttet i samarbejde at opslå et egentligt forskningsprogram vedr. forskningsfeltet ”kunst og social fællesskaber”. Forskningsprogrammet forventes udbudt i ultimo 2018.

Yderligere information

Specialkonsulent Lise Saunte, Slots- og Kulturstyrelsen, tlf.: 33 74 45 01, lsa@remove-this.slks.dk
Statens Kunstfonds pressetelefon: 41 39 38 53

Siden er sidst opdateret: 18.7.2018

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)