Kunst og kultur er også sundhed

I Holstebro er ambitionen, at der ”er dråber af kultur i alt”. Derfor har kunsten også været tænkt med fra starten, i planlægningen af det nye Center for Sundhed, som indvies onsdag den 12. september.

12.9.2018
Pernille With Madsens gulvudsmykning ’Aerial’. Foto: Jonas Søgaard
Pernille With Madsens gulvudsmykning ’Aerial’. Foto: Jonas Søgaard

En bevidst satsning på kunst

Når man træder ind af døren i det nye Center for Sundhed, møder man kunst med det samme. Her har kunstneren Pernille Witt Madsen skabt markante værker særligt til det nye hus: en gulvudsmykning, et 13 meter langt vægtæppe og et vægrelief i guld og gips. Bevæger man sig rundt i huset, vil man opdage flere kunstværker i fx venteområder og på gange. I løbet af efteråret kommer der endnu mere kunst til huset.

Winnie Munk, projektleder i ’Center for Sundhed’, Holstebro Kommune fortæller: 

”For os er pointen med at koble kunst og mennesker, at de to ting supplerer hinanden godt og understøtter menneskers trivsel. Derfor har det selvfølgelig også været vigtigt at få kunsten ind her i Center for Sundhed, hvor mange mennesker færdes og mødes i forskellige faser af deres liv.” Winnie fortsætter, ”og så har det været en meget udviklende proces for os at tænke kunsten med hele vejen”.

Søren Taaning, formand for Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst siger: 

”Vi oplever en stor efterspørgsel på kunst fra sundhedshuse og hospitaler, hvor man tror på, at kunst kan gøre en forskel i dagligdagen – både for personalet og for de borgere, som kommer her. I Holstebro er de meget ambitiøse med dette arbejde, så her kan man godt glæde sig til sanselige og nærværende kunstværker, der også lægger op til samtaler om fx krop og hverdag. Forhåbentlig vil det ikke bare give alle, der kommer her, en god kunstoplevelse, men også inspirere andre kommuner til at invitere kunstnere ind og gøre kunst til en del af borgernes hverdag.”

Fakta

Kunsten i Center for Sundhed er del af den kunststrategi, som Holstebro Kommune fik støtte til fra Statens Kunstfond for fire år siden via ordningen ”Kunst i offentlige rum”. Siden har Center for Sundhed søgt om mere kunst via Statens Kunstfonds ordning ”Lån af kunst”.

Yderligere oplysninger

Konsulent Johanna Lassenius, Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst, jla@slks.dk, 33 74 50 39

Statens Kunstfonds pressetelefon: 41 39 38 53

Siden er sidst opdateret: 12.9.2018

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)