Ny pulje for udvekslinger mellem dansk og international samtidskunst

Statens Kunstfond vil støtte residencyprogrammer for internationale billedkunstnere i Danmark. Impulser udefra skal styrke den danske kunstscenes netværk og udvikling.

20.12.2017
FOS (Thomas Poulsen): Another (fra serien Clutch), 2010

Et residency er et længerevarende ophold, hvor en billedkunstner indgår i et nøje tilrettelagt og skræddersyet fagligt program, der giver mulighed for at arbejde og udvikle egne projekter gennem inspiration og sparring fra lokale kunstnere og kuratorer. På den måde er residencies også med til at skabe vigtige netværk og øge kendskabet til den danske kunstscene internationalt.   

Formand for Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst Gitte Ørskou siger: 

”Det er afgørende for dansk billedkunst, at der knyttes stærke bånd mellem den nationale og den internationale kunstscene, og residencyprogrammer for udenlandske kunstnere i Danmark er en effektiv måde at sikre udvekslinger på. Derfor håber vi at se ansøgninger fra etablerede kunstinstitutioner med ambitiøse bud på faglige programmer, der er attraktive for de internationale billedkunstnere, og som samtidig formår at skabe værdi bredt for den danske kunstscene.” 

Ny residency-pulje kan søges nu

Den nye pulje ”Residencyprogram” er et supplement til Statens Kunstfonds eget initiativ MaltAir i Ebeltoft. Statens Kunstfond valgte tidligere på året Maltfabrikken, Statens Værksteder for Kunst og Kunsthal Aarhus som operatør for MaltAir, men bemærkede i processen en stor interesse og potentiale for at facilitere international udveksling på kunstscenen. Derfor har udvalget besluttet at styrke feltet yderligere ved at oprette den nye pulje. 

Puljen ”Residencyprogram” er rettet mod professionelle aktører fra den danske kunstscene: Institutioner, udstillingssteder og lignende kunstfaglige platforme, som kan søge om støtte til at gennemføre residencyprogrammer. Der kan max søges om tilskud på 150.000 kr., og der stilles krav om 50% medfinansiering fra fx kommune, offentlige eller private fonde, eller andre tilskudsgivere. Udvalget forventer, at kunne støtte 2-4 residencyprogrammer årligt i hele landet.  

Der vil være én årlig frist. Første frist i puljen er 19. april 2018. 

Læs mere om ”Residencyprogram”

Yderligere oplysninger:  

Konsulent Tine Vindfeld, Statens Kunstfonds Billedkunstenhed, tlf.: 33 74 55 14, tvi@remove-this.slks.dk

Siden er sidst opdateret: 20.12.2017

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)