WIELS, Bruxelles

Statens Kunstfond tilbyder kunstnere 6 måneders ophold på WIELS 1. juli - 31. december 2019.

Med støtte fra Statens Kunstfond, kan danske billedkunstnere søge om 6 måneders ophold på WIELS, Contemporary Art Centre i Bruxelles fra 1. juli - 31. december 2019. Udvalget har indgået en aftale med stedet om én plads. Processen er, at udvalget udvælger kandidater til en shortliste og WIELS vælger herfra den endelige kunstner, som får:  

  • Deltagelse i 6 mdrs resdeincyprogram
  • Studio på WIELS
  • Månedligt stipendium på DKK 8.000
  • Månedligt boligtilskud på DKK 6.000. Man er selv ansvarlig for at finde bolig under opholdet, men WIELS er behjælpelige med at formidle kontakt til mulige udlejere.
  • Rejsetilskud på DKK 2.000

WIELS' Residency Program

WIELS' Residency Program er et internationalt laboratorium for yngre kunstnere fra hele verden og udgør en vigtig del af WIELS' overordnede program. Kunstneren får sit eget atelier og indgår i residencyprogrammet sammen med 8 andre kunstnere. WIELS tilbyder et unikt kunstnerisk arbejdsmiljø, hvor kunstnere både kan skabe værker, deltage i faglige debatter og bidrage til kunstnerisk forskning. WIELS bistår på den måde kunstneren i at etablere en ramme for netværk og varig udveksling af ideer med kunstscenen i Bruxelles.

Residencyprogrammet består af ugentlige møder og individuel feedback fra tre billedkunstneriske mentorer, som igennem hele forløbet er i løbende dialog med kunstneren om praksis og konkrete projekter. WIELS arrangerer også studio visits med kuratorer og kritikere, studieture og udstillingsbesøg til udstillinger over hele Belgien.

Som udstillingssted er WIELS en af ​​de førende samtidskunstinstitutioner i Europa. Stedet viser skiftende udstillinger af Belgiske og internationale kunstnere, både yngre og mere etablerede. WIELS virker herudover som et kunstprofessionelt laboratorium for kreativitet og dialog, hvor kunst og arkitektur danner grundlag for diskussioner af aktuelle begivenheder og problematikker.

WIELS åbnede sine døre i 2007 i en bemærkelsesværdig bygning der er et sjældent eksempel på belgisk modernistisk industriel arkitektur fra 1930'erne. Siden da har WIELS vist mere end 65 udstillinger, haft over 130 kunstnere i residency, samt såsat utallige andre sociale og kunstneriske initiativer.

Vil du søge om ophold på WIELS?

Hvis du gerne vil søge om residency ophold på WIELS, anbefaler vi at du først orienterer dig grundigt på WIELS' egen hjemmeside http://www.wiels.org/en/residencies/.

Derefter skal du skrive en motiveret ansøgning på engelsk som du skal vedhæfte til det elektroniske  ansøgningsmodul, samme med dit CV, værkbilleder mv.

Vi skal have modtaget din ansøgning senest den 19. april kl.23:59

Læs mere om ansøgningsprocedure og retningslinjer her 

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)