18th Street Arts Center, Los Angeles

Statens Kunstfond tilbyder kunstnere og kuratorer residencyophold i Los Angeles

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst tilbyder kunstnere og kuratorer hhv. tre og seks måneders ophold på 18th Street Arts Center.

  • Der udbydes to pladser á tre måneder fra 1. januar 2020 - 31 marts 2020. 
  • Der udbydes én plads på seks måneder fra 1. oktober 2020- 31. marts 2021. 

Uanset periode er følgende inkluderet i opholdet:

  • Atelier/bolig på 18th Street Arts Center
  • Adgang til øvrige fællesarealer, kontorfaciliteter mm.
  • Rejsetilskud på DKK 5.000
  • Tilskud til dækning af normale leveomkostninger på DKK 10.000

Om 18th Street Arts Center

18th Street Arts Center ligger i Santa Monica - ved kysten ud for Los Angeles og befinder sig i top 20 over residencies for kunstnere i USA. 18th Street støtter kunstnere fra hele verdenen og stræber efter at skabe rammerne for produktion af nye værker, som kan deles med offentligheden for at fremme positiv social forandring. 18th Street arrangerer talks og workshops samt ture til Los Angeles-området. Derudover består programmet af møder og individuel feedback fra 18th Streets kunstfaglige personale, der desuden hjælper med at skabe kontakt til relevante aktører på kunstscenen i LA.

Faciliteter og indkvartering

Under opholdet får residenten egen atelierbolig og adgang til en række fælles faciliteter. Hver atelierbolig er fuldt møbleret og udstyret med bad, køkken, seng, sengetøj, tv og internet. 18th Street stiller cykler til rådighed og er i øvrigt behjælpelige ift. til offentlig transport og evt. billeje.

Vil du søge om ophold på 18th Street Arts Center

Hvis du gerne vil søge om residency ophold på 18th Street Arts Center anbefaler vi, at du først orienterer dig grundigt 18th Street Arts Centers deres egen hjemmeside.

Derefter skal du skrive en motiveret ansøgning på engelsk, som du skal vedhæfte det elektroniske ansøgningsmodul sammen med dit CV, værkbilleder mv.

Vi skal have modtaget din ansøgning senest den 9. maj 2019, kl.23:59

Læs mere om ansøgningsprocedure og retningslinjer her

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)