Arbejdslegater til samfundsengagerede arkitekter og unge kræfter

Statens Kunstfonduddeler i år arbejdslegater til yngre kræfter fra 3 nye tegnestuer og en række arkitekter, som på hver deres måde viser et stort samfundsengagement i deres tilgang til arkitekturen.

25.4.2019
Puma Project 1 v. arkitekt Erik Juul. Visualisering: Nor3d

Statens Kunstfond har ved årets forårstildeling på arkitekturområdet valgt at give arbejdslegater til en række engagerede arkitekter, der på vidt forskellige måder viser, at arkitekturen kan bidrage med både en æstetisk og etisk bevidsthed i forhold til vores omgivelser, handlemåder og forståelsesrammer. Derudover har Kunstfonden valgt at give flere yngre kræfter og tegnestuer en mulighed for udvikle deres kunstneriske talent og karriere med et arbejdslegat. 

Formand for Legat- og Projektstøtteudvalget for Arkitektur Ellen Braae siger:

“Arkitekturudvalget ser det som en vigtig opgave at formidle arkitekturens rolle i og for samfundet, derfor ønsker vi også aktivt at understøtte tankevækkende tilgange til arkitekturen, det faglige engagement og ikke mindst de yngre tegnestuer og talenter, der spirer frem.” 

Børn, byudvikling og bæredygtighed – tildelinger til engagerede arkitekter 

Arkitekt Malene Bøggild modtager et stort arbejdslegat til sit arbejde med at udvikle en bogserie for børn, som gennem studier af nogle af historiens største arkitekter fortæller om deres mesterværker og naturinspirationerne bag. Hun skriver i sin ansøgning: ”Mit ønske er derigennem at inspirere børn til generelt at observere, undersøge, eksperimentere og tage inspirationerne videre, når de selv skal problemløse i et væld af forskellige situationer.”

Arkitekt Erik Juul modtager et arbejdslegat til at videreudvikle sit arbejde med bæredygtigt byggeri, der både tager nænsomt hensyn til forbruget af vores fælles ressourcer og flytter grænserne for vores oplevelse af, hvad arkitektur kan, og hvordan den kan se ud. 

Anton Benjamin Ryslinge modtager et arbejdslegat til udviklingen af internationale socialt engagerede arkitekturprojekter v. Arkitekter Uden Grænser, mens Signe Sophie Bøggild modtager et arbejdslegat til sit arbejde med at udvikle vores forståelse og oplevelse af danske velfærdsbyer.

Støtte til nye kræfter og 65 andre projekter og arkitekter

De tre unge tegnestuer Dominique + Serena, Solveig Dara Drasko og PAN- PROJECTS modtager alle et legat på 100.000 kr., der skal understøtte deres fortsatte kunstneriske udvikling. Derudover har 65 andre arkitekter og projekter modtaget støtte. Udvalget har ved forårsansøgningsrunden i 2019 i alt modtaget 250 ansøgninger og uddelt 3.809.433 kr. ved forårsuddelingen til arbejdslegater, rejselegater, projektstøtte og residency på Can Lis. 

Statens kunstfonds Legat- og Projektstøtteudvalg for Arkitektur består af Ellen Braae (formand), Mads Bjørn Hansen, Boris Brorman Jensen, Kathrin Susanna Gimmel og Jens Thomas Arnfred. 

Yderligere oplysninger

Statens Kunstfonds pressetelefon: 41 39 38 53

Siden er sidst opdateret: 29.4.2019

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)