Kunst på skoleskemaet
Huskunstnerordningen skaber et rum for, at børn og unge kan møde kunsten i skoler, foreninger, kulturinstitutioner. Fra scenekunst om ømtålelige emner til pigerappere, der har hinandens ryg.
26. februar 2020
På biblioteker og museer, på skoleskemaet og i daginstitutioner. Over hele landet åbner huskunstnerordningen for, at børn og unge kan møde og arbejde med kunsten.
Huskunstnerordningens helt store force er, at den inddrager børn og unge i kunstprocessen frem for at fokusere på et klappet-og-klart produkt, siger Tina Tarpgaard, forperson for Statens Kunstfonds Huskunstnerudvalg.
”Børn og unge får kunstfagligheden ind under huden. De er i direkte kontakt med professionelle kunstnere, bliver engagerede i at skabe kunst og kommer tæt på processerne. Det betyder, at de får en forståelse for, hvad det vil sige at skabe kunst. Og på sigt en evne til at forholde sig kompetent og kritisk til kunsten,” siger hun.
Gennem huskunstnerordningen når kunst ud i hele landet og i alle landets kommuner. Der er særligt fokus på, at kommunerne som helhed kan søge i den nye ordning ’Artist in Residence,’ fortæller Tina Tarpgaard.
”Det giver støtte til, at kunstnere kan blive involverede i at skabe de overordnede strategier for børn og unges møde med kunsten i kommunen.”
Ikke noget rigtigt eller forkert
Et eksempel på huskunstnere, der har stor succes med at engagere børn og unge i at skabe kunst, er Teater Graense-Loes, siger Tina Tarpgaard. Scenekunstnerne lader børn og unges historier, virkelighed og æstetik danne grundlaget for forestillinger om ofte ømtålelige emner.
Sissel Romme Christensen er scenograf for Teater Graense-Loes, som har lavet forestillinger i samarbejde med 6. og 8.-klasser om alt fra identitetskriser til den første gang. Hun møder ofte elever, der bliver forvirrede over manglen på facit.
”Vi kommer ud i en totalt skrabet folkeskole, hvor eleverne er fokuserede på karakterer og slet ikke er trænede i at være selvstændigt skabende. Det rykker virkelig noget i klassefællesskabet med projekter, som i stedet handler om, hvad der ligger børnene på sinde. Hvor der ikke er noget, der er rigtigt og forkert,” siger hun.
"Det rykker virkelig noget i klassefællesskabet med projekter, som handler om, hvad der ligger børnene på sinde."
Skrald på skoleskemaet
Samme oplevelse har Lolli Hansen fra Rønne Privatskole, som i efteråret havde besøg af huskunstner Charlotte Calberg. Sammen med Lolli Hansens 4.-klasse udviklede huskunstneren over fire måneder en fortolkning af ’Klods-Hans’ skabt af plastaffald, ledninger, jern og gammelt tøj – alt det, vi normalt smider væk. Det scenografiske projekt blev født ud af 4.x’s fantasier, havde fokus på overforbrug og intet facit.
”Vi sagde ja til projektet uden helt at vide, hvad vi gik ind til. Jeg tror, at alle blev overraskede over den måde, undervisning og kunst også kan se ud på,” siger Lolli Hansen og fortsætter:
”Huskunstnerprojekter giver børnene ejerskab over produktet. De får lov til selv at skabe noget. De laver tillidsøvelser, tegner kulisser, samler tomme flasker og skrald og skaber kæmpe rober ud af pex-rør og plast. Det er en helt anden undervisningsform, end de er vant til. En proces uden facit.”
Poesi fra upolerede piger
Huskunstnerprojekter spænder bredt. Fra Teater Graense-Loes, som iscenesætter børn og unges ståsted i en vaklende teenagetid. Til børn på Bornholm, der laver scenekunst ud af skrald. Til Misfitz, et huskunstnerforløb af rapper Anna Vigsøe for piger på Vesterbro, der vil lære at rappe og blive klogere på musikbranchen.
Misfitz mødes to gange om ugen og taler om poesi og klassisk litteratur, møder performere og branchefolk, lærer at mærke rytmen i kroppen, og hvad det vil sige pludselig at stå i rampelyset. 17-årige Maja Eline Sørensen kom med på holdet sidste år, efter længe at have set med fra sidelinjen, når hendes drengevenner fra efterskolen rappede.
”Jeg havde lyst til at sige 'hey, kan jeg være med til det her,' men havde aldrig mod til det, for det virkede som en drengeting,” siger hun.
I Misfitz er der plads til piger, rap om alt fra dybe følelser til fester og til at prøve sig frem for at finde sin egen lyd.
”I starten var jeg meget usikker og blev mega nervøs, når jeg skulle rappe over for de andre. Jeg har fået meget selvtillid af at være med i Misfitz – en anerkendelse af, at jeg faktisk godt kan. Det er en grænseoverskridende ting at rappe, og der er ikke mange danske kvindelige rappere at spejle sig i. Så vi har hinandens ryg,” siger Maja Eline Sørensen.
Fakta
Fakta
Huskunstnerordningen
Huskunstnerordningen er et samarbejde mellem kunstnere og skoler, dagtilbud, kommuner, kulturinstitutioner og foreninger, som giver børn og unge mulighed for at møde professionel kunst i hverdagen.
Ordningen er årligt støttet med 11 millioner kroner fra Statens Kunstfond. Støtten går til, at skoler og andre institutioner kan få en professionel kunstner – forfattere, musikere, dramatikere, kunsthåndværkere og mange andre - tilknyttet, så børn i alderen 0-19 år kan få et unikt indblik i kunstnerens arbejde og processer.
Artist in Residence er et nyt tiltag, som giver støtte til, at kunstnere kan tilknyttes kommuner i en længere periode og skabe et stærkt fundament for børn og unges møde med kunsten.
Læs mere om puljen og søg tilskud