Derfor modtager de et 3-årigt arbejdslegat

Legatudvalget for Litteratur begunder her, hvorfor netop disse seks kunstnere modtager et 3-årigt arbejdslegat i 2019.

11.4.2019

Anna Jacobina Jacobsen, (f.1971) Anna Jacobina Jacobsen debuterede som billedbogsillustrator i 2012 med “Karl og Karla”, og siden da har man bl.a. kunnet opleve hendes interessante, særegne og rørende illustrationer i glimrende billedbøger som “Lille lort” (2012), “Hund” (2016), “En pige med pigsko” (2017) og “Mof og Muren” (2017). På det seneste har hun udvidet sin visuelle horisont yderligere, først med den fantastiske og poetiske ordløse billedbog “Ø”, så den mere stilfærdige digtleporello “Stien” og senest den både visuelt og tematisk rørende, stærke og smukke “Baglænsk”, der også er hendes debut som forfatter. Anna Jacobinas visuelle univers er drømmende, fint og poetisk men også skævt og tankevækkende og aldrig helt lige til, men med en lille rå kant og en snert af melankoli. Hun bliver ved med at eksperimentere og udforske billedbogen som medie, og udfordrer både sig selv og sine læsere, og derfor er det altid spændende, at se hvad hun trækker op af sin magiske billeddam.

Birgitte Steffen Nielsen (f. 1969) har i løbet af sit relativt korte virke som litterær oversætter opbygget et imponerende cv af værker inden for moderne svensk, norsk og engelsk prosa, både skønlitterær og faglitterær og det, der ligger imellem. Hendes arbejdsomhed og omhyggelighed er åbenbar, og dedikationen til sprogets poesi og rytme utvetydig i oversættelser af bl.a. Jonas Hassen Khemiri, Karin Smirnoff, Johannes Anyuru og Dave Goulson. Senest er det den (mærkværdigvis) oversete, men helt suveræne svenske lyriker Karin Boyes forfatterskab, der skal oversættes og formidles til danske læsere. Ved at give Birgitte Steffen Nielsen større arbejdsro og mulighed for fordybelse i sin kunst, tror udvalget på, at dansk litteratur vil blive yderligere beriget med nye og anderledes litterære stemmer fra vores nærmeste naboer – og med mere fremragende oversat litteratur i det hele taget. 

Kristina Stoltz (f. 1975) har nysgerrigt udforsket genrerne siden debuten i 2000. Hendes forfatterskab har fulgt en snoet og ofte eksperimenterende vej fra digte til noveller og romaner, fra erotisk litteratur til autofiktion og fra børnelitteratur til lydværker, alt sammen kendetegnet ved et stærkt håndværk og ikke mindst et markant talent. Kristina Stoltz er en stilist, der udfordrer sig selv og derfor også udvider sin litteratur i ofte uventede retninger. Hendes værker fører altid læseren et andet sted hen end sidst. Et magisk univers kan blive afløst af tragedien og den kritiske civilisationsfortælling af det helt nære og personlige rum. Senest har hun kastet sig over den episke prosa med romanen "Cahun", et flerstemmigt kunstnerportræt og et europæisk tidsbillede, der tilfører forfatterskabet endnu en dimension, som med den fornødne tid og arbejdsro kan være en åben dør til ikke bare god, men også stor litteratur.

Malene Sølvsten (f. 1977) har med sin fantasytrilogi ”Ravnenes hvisken” (2016-2018) fortalt en voldsom, energisk og fabulerende historie om pigen Anne, der kan se ind i andre tider og verdner. Det skaber en klar præmis for en original fortælling, der bevæger sig gennem en række paralleluniverser. Malene Sølvsten er en forfatter i en genre, som udfordrer dens strukturer, skubber handling og om-handling ind i uanede konturer, men altid har en stærk bevidsthed om at skrive spændende, åndeløst og med en nordisk blå tone i baghånden, hvor hun fortæller stilsikkert og hudløst om at være teenager i en tid, hvor det at se både for- og fremtiden i øjnene er en bedrift i sig selv. Det er hårrejsende og skarpt. Svulstigt og uhyggeligt godt skåret ind til benet med et nærmest formbevidst klarsyn, hvor hun altid har sin målgruppe for øje. Det er aldrig moralsk, men hver gang gnistrende af ord, der nærmest som Vølven selv, spytter sin ild ud over en tid.         

Morten Pape (f. 1986) har sit helt eget beat, han skriver på. Med sine to stærke murstensromaner om Amager har han ramt en ærlighed, man som læser ikke kan undgå at blive ramt af. Morten Pape vil noget, når han skriver. Det var tydeligt allerede fra den første roman, ”Planen” (2015), hvor rammen er Urbanplanen og stilen, tonen og sætningerne er rå, ubehagelige, farlige og insisterende på en voldsomhed, men også i sig selv et fuldstændigt uafrysteligt værk om at være ung og sårbar i en tid, hvor håbløshederne sejler rundt i et udsigtsløst miljø. ”Guds bedste børn” (2018) er en sej og medrivende fortælling om at prøve at flygte fra en fortid, hvor en umenneskelig tragedie bliver en farlig cocktail for hemmelighedernes underverden. Det er modige romaner, Pape skriver. De vil ikke et nyt samfund, men de vil et andet. Den slags drømme koster noget. Det ved han. Det er en pris, der gang på gang forhandles på asfaltens egne præmisser med uforudsete konsekvenser. Det er rå prosa om vores liv, lige nu og her. 

Peter-Clement Woetmann (f. 1985) har lige siden sin digtdebut i 2005 med "Heldigvis er skoven blevet væk" tilhørt det konkrete nu, hvilket har ført hans forfatterskab fra den ungdommelige lyrik til en undersøgende og formbrydende digtning og dramatisk produktion. I sit sceniske arbejde placerer Peter-Clement Woetmann sig i sit eget rum, som hverken tilhører naturalismen eller absurdismen, men derimod lader dramatikken tale for sig selv i et litterært sprog, der altid er groet ud af den aktuelle virkelighed. På samme måde er det kendetegnede for hans digtning, at omverdenen altid er til stede side om side med naturen, smukt og slående forenet i langdigtet "Bag bakkerne, kysten" (2017), som med sin tematik og sansende tone lykkes med at politisere poesien uden at gøre den politisk. Den forbliver tværtimod så øjenåbnende, bevægende og vedkommende, at man må have lov at stille store forventninger til Peter-Clement Woetmanns endnu unge forfatterskab. 

Se alle årets modtagere af arbejdslegater fra Legatudvalget for Litteratur (pdf) - eller via tildelingslisten her

Siden er sidst opdateret: 11.4.2019

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)