Anmeldt af læger

Sceneinstruktøren Thomas Corneliussen jagter sandheden og laver forestillinger, som trækker på sundhedsdata og forskning om, hvordan vi går og har det. Blandt andet hiver han folk med handicap og depression frem i rampelyset. Det giver reaktioner.

Forestillingen menneskebyrden på det kongelige teater havde stor gennemslagskraft blandt både pårørende og i behandlingsmiljøet.

”Vi blev anmeldt i tre forskellige lægefaglige tidsskrifter – det sker vist ikke så tit for teaterforestillinger,” fortæller Thomas Corneliussen. Foto: Per Morten Abrahamsen

”Hvorfor skal vi have kunst?” Et svært spørgsmål, der giver anledning til lang betænkningstid og lidt vævende svar. Dog ikke, hvis man spørger Thomas Corneliussen, så falder svaret prompte:

”For at finde svar”, siger Corneliussen og læner sig frem i den brune læderstol, der ellers i den grad indbyder til det modsatte. Han uddyber:

”Kunst må gerne være magisk og syret og alt muligt, men kunst skal også afspejle noget. Der skal være en sandhed til stede.” Sandheden skal i denne sammenhæng ikke forstås metaforisk, men som noget meget bogstaveligt, konkret og målbart.

Fordomme kan forandres

Thomas Corneliussen er leder af Stages of Science, og sammen med forsker Kristian M. Moltke Martiny arbejder han i krydsfeltet mellem scenekunst, videnskab og formidling. Deres første projekt var forestillingen ’Human afvikling’, hvor spastikeren Jacob Nossell fortalte om sit liv – ikke bare fordi det var interessant eller underholdende, men fordi Corneliussen, Martiny og Nossell gerne ville bekæmpe folks fordomme. Inden forestillingen blev publikum bedt om at besvare en række spørgsmål om deres holdninger til mennesker med fysiske handicap. Det samme gjorde de efter forestillingen. Og tre måneder efter blev en række publikummer interviewet.

”Vi kunne se, at vi decideret havde ændret på folks holdninger, og mange fortalte os, at de efterfølgende simpelthen havde handlet anderledes, end før de så forestillingen,” siger Thomas Corneliussen og fortsætter:

”Det er jo et kæmpe privilegium at kunne ændre folks holdninger og adfærd. Men da vi opdagede, at det her format kunne noget særligt, følte vi også en forpligtelse til at fortsætte.

Depression på scenen

Forpligtelsen til at rykke grænser med scenekunsten blev til forestillingen ’Menneskebyrden’, der handlede om depression. På scenen var tre borgere, der alle havde eller havde haft depressioner i forskellige grader. Undervejs i forestillingen blev publikum bedt om at svare på en række spørgsmål via klikkere, hvor man kunne erklære sig enig eller uenig i udsagn på en skala fra 1 til 10.

”Depression giver sig til udtryk på alle mulige måder, der er ikke én måde at behandle det på, og i det hele taget er det svært at forstå og et enormt komplekst område fyldt med dilemmaer. Der er ingen lette svar, og dét vækker virkelig den filosofiske muskel,” siger Thomas Corneliussen. 

Under forestillingen kunne publikum både selv svare på spørgsmål og se, hvad andre svarede. De kunne dermed reflektere over sig selv i forhold til de andre og ultimativt tage stilling til egen personlighed.

”Og fordi fortællingerne om de tre depressionsforløb var meget konkrete, kunne vi få virkelig interessante svar. F.eks. kunne vi se, at ingen bebrejdede en af de medvirkende for hans depression. Indtil han fortalte, at han var gået fra sit barn, der lå på intensiv. DET kunne folk ikke kapere.”

Anmeldt af læger

Forestillingen havde stor gennemslagskraft blandt både pårørende og i behandlingsmiljøet.
”Vi blev anmeldt i tre forskellige lægefaglige tidsskrifter – det sker vist ikke så tit for teaterforestillinger,” griner Thomas Corneliussen og fortsætter:

”Jeg har hørt fra flere psykiatere og læger, at forestillingen var som et spejl for dem. Pludselig kunne de se deres behandling fra patienters side, og det gjorde stort indtryk.”

’Menneskebyrden’ spiller ikke længere på Det Kongelige Teater, men kommer bl.a. til at munde ud i et strategipapir om at bekæmpe fordomme til en række organisationer. Og skal – hvis det står til Thomas Corneliussen – også ud og leve videre i en ny udgave i kommuner, forsamlingshuse og på højskoler.

De tunge spørgsmål  

Næste projekt er en forestilling om et andet af tilværelsens tunge spørgsmål: Kunstig intelligens og hvad det kommer til at betyde for menneskeheden. Thomas Corneliussen siger:

”Det er fantastisk at arbejde med forskere og kombinere kunst med aktiv psykologisk forskning. Det er ikke fordi, al kunst skal have den her form for samfundsimpact, men når man har muligheden for at skabe indlevelse, forståelse og ny viden om store samfundsmæssige problemstillinger, skal man da gøre det.”

Tekst: Thomas Brunstrøm 

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)