Sammen om musikken

”Jeg vil gerne inspirere til solidaritet gennem musik, og jeg prøver at finde ud af, hvordan jeg bedst gør det.” siger pianist, komponist og producer August Rosenbaum.

”Jeg er optaget af, hvordan musik og kunst kan være med til at samle os” siger August Rosenbaum, som blandt andet har modtaget arbejdslegater og deltaget i Den Unge Elite under Statens Kunstfond. Foto: Lasse Dearman.

Den internationalt efterspurgte pianist og producer August Rosenbaum har spillet musik fra barnsben og beskriver musikken som en naturlig forlængelse af sig selv. Han har arbejdet sammen med store navne som Quadron, Rhye og MØ. Men det ”sindssygeste” er alligevel oplevelsen af at give koncert, når publikum og musikere “connecter” og kan mærke hinanden, og alle glemmer sig selv i musikken. 

Hvorfor spiller du musik?

Jeg begyndte at spille klaver som 6-årig, fordi der altid var musik derhjemme. Min morfar var pianist, og næsten hele min familie spiller eller synger. Så det lå lige for og var bare en måde at lege på. Jeg fik meget hurtigt en god klaverlærer, og jeg har været heldig at have nogle fuldstændig fantastiske lærere i mit liv, som har forstået, hvad jeg ville og kunne, og har hjulpet mig fremad på den bedste måde. Jeg har gået på musikskoler hele mit liv, på Aurehøj Gymnasium, Københavns MGK, og så har jeg en master fra Rytmisk Musikkonservatorium. Hvis jeg ikke skulle have været musiker, kunne jeg godt have tænkt mig at lave noget med sprog, for eksempel lingvistik. 

Hvordan vil du beskrive dig selv som musiker?

Ha ha, ja, hvordan vil jeg beskrive mig selv som musiker…Jeg vil sige, at jeg er pianist, producer og komponist - og at jeg lever af og for at spille musik, og har også haft det som min “profession”, siden jeg var 15 år. Det at skabe og lave og fremføre musik er en kæmpe definerende faktor for, hvem jeg er, og det har været noget af det allervigtigste i mit liv, siden jeg var helt ung. Det er klart i musikken, at jeg formidler følelser og historier bedst, og det er en naturlig forlængelse af mig selv at skabe musik i et rum med et publikum. 

Hvordan oplever du, at publikum reagerer på din musik til koncerter. Den er jo for eksempel lidt svær at sætte i bås og genre?

Jeg synes, jeg er meget heldig, at det publikum, der lytter til min musik generelt, er super nysgerrige og klar på at leve sig ind i musikken. Noget af det allervigtigste for mig, når jeg spiller koncert, er at folk får noget ud af at mærke koncentrationen, intensiteten og følelserne i musikken, når jeg kan få dem med på, at det ikke altid handler om at “forstå”, men mere om at mærke musikken og det, den gør ved én. Det er jo noget af det sindssygeste, når publikum og musikere “connecter” og kan mærke hinanden og alle glemmer sig selv i musikken. Når det sker, så synes jeg virkelig, at musik er en stærk kraft, både som kunstform og som ingrediens, der kan påvirke vores liv og måden vi opfører os over for hinanden. 

Er der stor forskel på, hvilke steder man spiller sin musik i forhold til hvilken reaktion man får? 

Ja, helt vildt - for eksempel er der kæmpe forskel på at spille koncert i dagslys fx på en festival eller indenfor i mørket. Jeg kan helt klart bedst lide at optræde i rammer, der åbner op for, at folk kan fortabe sig i musikken. Mørke koncertsteder er det fedeste, synes jeg - store eller små. En klubscene eller en koncertsal. Rummet betyder jo så sindssygt meget for oplevelsen. Et “svært” rum kan også gøre det virkelig svært at få folk med.

Beskriv en konkret koncertsituation, som har gjort indtryk på dig? 

Et af mine højdepunkter var da jeg spillede musikken fra mit album VISTA i DRs Koncerthus sidste år. Det var en kæmpe forløsning at få lov til at spille musik, som jeg er meget stolt af, for et publikum for første gang. Ellers gør det altid kæmpe indtryk på mig at spille koncerter, som er 100 procent improviserede. Det giver en helt særlig slags sommerfugle i maven og skaber en kæmpe intensitet i rummet. 

Hvilke temaer og strømninger i verden eller i musikken er du inspireret af lige nu?

Jeg er optaget af, hvordan musik og kunst kan være med til at samle os - især med den følelse, jeg har af at være i verden lige nu. Jeg vil virkelig gerne bruge musik til at gøre afstande mellem folk mindre. Min morfar, som var musiker og min store inspiration, havde mottoet: “Jeg tror på solidaritet, så kald I mig bare en dåre”. Jeg vil gerne inspirere til solidaritet gennem musik, og jeg prøver at finde ud af, hvordan jeg bedst gør det. Også derfor synes jeg, det er super interessant ikke kun at lave musik som soloartist, men også at få musik ud til folk gennem min musik til film, teater og kunstrum. 

Og helt personligt har mit liv ændret sig fuldstændig vildt, efter min kone og jeg blev forældre til vores søn for tre år siden. Det kan jeg også mærke i min musik på en virkelig god måde. 

Du har jo arbejdet sammen med navne som Quadron, Rhye og MØ. Hvad er den største udfordring i at arbejde sammen med andre store navne?

Jeg føler mig meget, meget heldig, at jeg har mulighed for at samarbejde med inspirerende folk i hele verden gennem min musik. Jeg får et kæmpe kick ud af at arbejde sammen med nye kunstnere fra forskellige baggrunde og af at lære folk og deres udtryk, smag og bevæggrunde at kende. Nogle gange er det også super nervepirrende. For eksempel at skulle lave musik med folk, man er kæmpe fan af. Det har jeg prøvet med Kendrick Lamar og Kim Gordon fra Sonic Youth.

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)