Mød kunstnerne

Store talenter, spraglet mangfoldighed og konstant udvikling af kunstarterne. Alt sammen har betydning for kvaliteten af den kunst, vi møder og kan opleve. Kom nærmere på nogle af de kunstnere, som Statens Kunstfond bakker op med arbejdslegater og hæder.

 

Hun vil udfordre skønheden

Designeren Freya Dalsjø vil lave mode, der suser i maven og udfordrer skønheden.

Hun er kun 29, men har haft fuld fart på, siden hun debuterede som designer i eget navn i 2012.  Freya Dalsjø har i øvrigt altid været fascineret af tøj og er efter eget udsagn en ”kæmpe nørd”, der bruger al sin tid på at nørde designhistorie, materialer, teknikker m.m. 

Sceneinstruktøren Thomas Corneliussen jagter sandheden og laver forestillinger, som trækker på sundhedsdata og forskning om, hvordan vi går og har det. Blandt andet hiver han folk med handicap og depression frem i rampelyset. Det giver reaktioner.


      

En god investering

Sådan kalder forfatter Kim Leine det arbejdslegat, han modtog forud for tilblivelsen af hovedværket Profeterne i Evighedsfjorden fra 2012, som modtog både De Gyldne Laurbær og Nordisk Råds Litteraturpris. 

      

Bandet The Minds of 99 har fået et arbejdslegat som gruppe, og brugt til at tage til Bornholm og indspille de numre, som de havde skrevet. Hør forsanger Niels Brandt fortælle om bandets arbejde.

 

 


Olafur Eliasson har udstillet overalt i verden. Han har vundet et hav af priser, men den dansk-islandske kunstner kommer aldrig til at lave kunst bare for kunstens skyld: “Kunst skal være relevant. Det skal ikke præsenteres som overkogt pasta. Det skal være hårdt, målrettet og præcist. Det er videnskabeligt arbejde at lave kunst.”

Forfatter Christina Hagen beskriver frygtløst racisme, sexisme, middelmådighed og en masse andre ting, som ingen rigtigt kan lide at tale om.


Nicholas Nybro er en dansk modedesigner, der bevæger sig i feltet mellem kunst og beklædning. Siden 2010 har han modtaget flere arbejdslegater. Her fortæller han, hvad støtten fra Statens Kunstfond har betydet hans arbejde med debatskabende mode.

Michael Kvium er en af Danmarks mest kendte og anerkendte billedkunstnere. I 1990 fik han det treårige arbejdslegat fra Statens Kunstfond. Her fortæller han, hvad det har betydet for ham.


Kvalitet kræver tid! Sådan siger børnebogsforfatter Mette Vedsø, der har modtaget flere arbejdslegater fra Statens Kunstfond.

Fra Natural Born Killers til Christian den IV. Mød filminstruktøren Kasper Kalle. Han bliver kaldt den nye Carl Th. Dreyer og går efter film, hvor publikum kan mærke kunstneren bag kameraet.


Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)