Mindre manér. Mere mening

Signe Wenneberg er kulturjournalist, forfatter og foredragsholder. Hun har skrevet om klimakrisen set fra køkkenhaven og selv bygget verdens første FSC-certificerede træhus på pæle. Om fredagen blogger hun om kunst på Instagram.

Signe Wenneberg er storforbruger at kunst – på den afslappede måde. Men hun undrer sig over, at danske kunstnere overlader det til aktivister og politikere at løbe med de store dagsordner om klima og bæredygtighed. Foto: Ditte Isager.

Hvad for en slags kunst gør indtryk på dig?

Jeg er nødt til at nævne arkitektur, hvis jeg skal sige noget, der gør virkelig stort indtryk på mig i disse år. Vi taler ikke nok om, hvor stor en sammenhæng der er mellem arkitekturen og 2030-målsætningen, og jeg forstår simpelthen ikke, at man får lov til at bygge så grimt og så klimabelastende stadigvæk. Det er det gamle paradigme om, at vi skal rive ned, holde gang i hjulene, skabe vækst, men det hører ingen steder hjemme i den nye tid, hvor det ser ud til, at der endelig er enighed om at tage klimakrisen alvorligt. Jeg bliver så rasende over, at der bygges med materialer, som er max klimabelastende og ikke kan holde længere end en generation. Så meget desto mere glad bliver jeg, når jeg ser arkitektur løse tidens store udfordringer på en bæredygtig måde. 

Hvem kan du bedst lide at opleve kunst og kultur sammen med? 

Jeg kan helt ærligt bedst lide at opleve kunst og kultur alene. Jeg kan ikke lide alt det manér, der er omkring at se på kunst. Jeg vil bare tage det ind, måske dvæle ved noget, ikke snakke så meget og så videre. Jeg læser jo også alene, og jeg ser vildt mange kvalitets-tv-serier alene, og det har jeg det helt toppen med. Det betyder jo ikke, at man ikke kan have lange snakke om, hvad man har oplevet bagefter. Jeg taler meget om den slags med min mor. Og jeg taler meget om kunst og lidt bredere kultur og litteratur med en bestemt ven. Vi har helt samme smag inden for både film, serier, kunst, udstillinger, teater osv. Vi er nærmest altid enige og kan blive helt rasende på hinanden, hvis vi ikke når at se dét og dét, fordi vi så gerne vil have, at den anden skal dele vores begejstring. Det er faktisk ret sjovt.

Er der et kunstværk eller en kunstoplevelse, du har et særligt forhold til? 

Der er sørme meget. Der er forfattere, som har ledt mig på vej, og det vil jeg aldrig glemme dem for, selv om de jo ikke aner, hvem jeg er, eller er døde. De har bare skrevet ord, der har gjort mig godt. Så er der malerkunsten. Jeg elsker billedet “Bjergbestigersken” (Willumsen) så meget, at jeg har fået syet to nederdele hos en skrædder efter hendes snit. Og jeg kan godt lide lige at kigge på det fra tid til anden. Måden hun kigger ud og vil noget nyt lige om lidt. Sådan tænker jeg det.

Hvad var din seneste kunstoplevelse 

Jeg er så heldig, at jeg kommer meget rundt i landet, fordi jeg holder foredrag - og jeg prøver altid lige at svinge forbi et lokalt museum eller se en særlig udsigt, når jeg er ude. Det sidste sted, jeg holdt foredrag inden sommerferien, var på Gl. Holtegaard. Vidunderligt sted. 

Er der en kunstoplevelse, du vil anbefale andre at opleve? 

Det kultur, jeg har det tætteste forhold til, er naturligvis litteratur. Lige nu vil jeg anbefale alle at læse det nybrud, der er i dansk litteratur inden for åbenhed omkring psykiatri. Det, synes jeg, er meget spændende. Og tag forbi de små museer. Hvis jeg skal nævne et konkret, som ligger lige i mit nabolag, så er det Øregaard. Så fint lille sted. Jeg har lige set Salto-udstillingen derovre. 

Har dit eget forbrug af kunst og kultur ændret sig gennem tiden?

Jeg har faktisk altid købt et lille kunstværk en gang i mellem, også når jeg ikke havde nogen penge, og jeg har altid læst masser af bøger. Men jeg går mindre i biografen nu, og ser flere kvalitetsserier på HBO og Netflix. Jeg ser ikke tv og kan ikke tale med om noget andet end Tv-avisen, som jeg ser på computer, mens jeg laver mad. Det er en stor ændring. Da jeg var ung, så vi tv, og vi gik mere til koncert. Jeg har altid gået på museer, både da jeg var ung, da jeg havde små børn, og nu, hvor jeg rejser med voksne børn og alene. En anden ændring er, at jeg sommetider hører bøger i stedet for at læse dem. 

Hænger kunsten nok sammen med det, som ellers foregår i samfundet? 

Nej, det oplever jeg ikke. Jeg synes ikke, at danske kunstnere er synlige nok i forhold til klima, miljø og bæredygtighed - og jeg forstår ikke, at de ikke er mere dagsordensættende. At de overlader det til aktivister og politikerer at løbe med den dagsorden. Der er naturligvis forfattere og kunstnere, som byder ind. Men jeg savner at se flere tage ordet. Jeg savner forfattere, arkitekter, billedkunstnere, manuskriptforfattere og filmfolk på barrikaderne, det må jeg sige. Og jeg savner værker, der afspejler den tid med kæmpe paradigmeskifte, som vi står midt i. Lad os se, om der kommer noget de kommende år. Jeg synes, at for eksempel engelske kunstnere er fantastiske til at råbe op - jeg ser lige nu en sci-fi-serie på HBO “Years after years”, og det er virkelig begavet og med referencer til Brexit, Klimakrise og Trump. 

Interview, juli 2019

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)