Ud af psykosen, ind i litteraturen

Litteratur som terapi. Skrivegrupper ledet af danske forfattere får psykiatriske patienter til at skabe nye fortællinger om sig selv, deres liv og sygdomsforløb.

Skrivegrupperne er populære. På Psykiatrisk Center Amager er første skrivegruppeforløb afsluttet, men projektet fortsætter. Foto: Psykiatrisk Center Amager
Skrivegrupperne er populære. På Psykiatrisk Center Amager er første skrivegruppeforløb afsluttet, men projektet fortsætter. Foto: Psykiatrisk Center Amager

”Jeg har skrevet mig ud af en psykose med et 81-sider langt, rimet digt,” fortæller en 24-årig kvinde diagnosticeret med en skizo-affektiv sindslidelse. Hun er med i et skrivegruppeforløb på Psykiatrisk Center Amager. 

Den 24-årige kvinde har deltaget i en helt ny kunstterapiform, som er startet af læge Birgit Bundesen som et pilotprojekt på misbrugscentret KABS Stjernevang i Valby og Psykiatrisk Center Amager. Seks professionelle og anerkendte danske forfattere er rekrutteret som skrivegruppeledere. 

Vi har mødt forfatter Adda Djørup og læge Birgit Bundesen til en snak om, hvordan litteraturen kan bidrage i et behandlingsforløb.

Sproget skaber identitet 

”Min strategi med at hyre professionelle forfattere er, at de kan sige noget kvalificeret om alle tekster. De er anerkendte forfattere, som deltagerne kan låne bøger af på biblioteket, og det har en vis signalværdi. Deltagerne melder tilbage, at skrivegrupperne er noget, de er stolte af at være en del af og fortælle om til familiesammenkomster. Den del af behandlingen kan pludselig indgå som positiv og identitetsskabende.” siger Birgit Bundesen   

Terapeutisk uden at være terapi 

Når patienterne mødes med forfatteren i skrivegruppen, handler det ikke om at blive kunstner eller forfatter. Forfatteren forholder sig ikke til deltagerne som patienter, men som kreativt skrivende mennesker, ligesom teksten ikke er et udtryk for et udsagn fra patientens eget liv. 

Forfatter Adda Djørup fortæller om projektet:
”Jeg er ikke en sundhedsfaglig behandler, som tilføjer noget i en journal men en undervisende forfatter. Det giver et frirum til, at deltagerne kan skrive frit.”

Læge Birgit Bundesen supplerer:
”De kontrollerer selv, hvor meget de afslører. Men det er ikke forbudt at skrive om sig selv. Vi indleder med at fortælle, at der er forskel på ens personlige ”jeg” og skriftens ”jeg”. Det handler om at forstå andre indefra og at se sig selv udefra. Altså, at opleve fra en andens perspektiv. Det er jo noget, god skønlitteratur kan - skabe indblik i, hvordan andre mennesker tænker og handler."

En øvelse kunne være at skrive om en negativ oplevelse fra sin skoletid fra sit eget perspektiv og dernæst skrive den fra en andens synsvinkel og indtage forskellige fortællepositioner. På den måde lærer deltagerne, at narrativer er noget, man kan ændre på og tage styring over.

Orden i kaos

En af deltagerne udtrykker det sådan her:
”Når jeg er psykotisk skriver jeg meget. Skriften hjælper mig til at kende forskel på virkelighed og uvirkelighed. Når jeg er psykotisk, er min hjerne som et garnnøgle. Med skriften kan jeg tage fat i en ende og vikle den ud som en tråd.”

Birgit Bundesen kommenterer:
”Mange af deltagerne har svære symptomer og har måske været udsat for overfald eller overgreb. Nogle har angst og depression. Andre har psykoser og glider ind og ud ad forskellige former for virkeligheder. Det, de har indeni, er ikke altid politisk korrekt eller struktureret. For os er det vigtigt at vise, at en tekst også kan være fragmenteret, ubehagelig og frastødende. Men alene det at skrive, kan være en måde at få noget smertefuldt ud, og det kan have en strukturerende effekt. En af vores deltagere med en skizofren lidelse havde syv stemmer indeni sig, og at skrive tvang hende til at vælge en stemme ad gangen, og det oplevede hun som en lettelse.”

Skrivning under opsyn

Den kreative skrivning i gruppen bliver et nærværende fællesskab, der er trygt og intimt, og deltagerne lærer hinanden at kende gennem teksterne. Patienterne møder op og skriver og reflekterer over teksterne i tre timer, men de får ikke skriveøvelser for derhjemme. 

”Mange tekster kan være dystre, og deltagerne kan selv blive overvældede af det, de skriver, så det er et godt argument for ikke at skrive alene. Når skriveøvelserne foregår på stedet undgår deltagerne en følelse af pres og forventninger. Det er ikke meningen, at deltagerne skal skabe sig en forfatterkarriere, men at gøre noget rart for sig selv. En form for åndelig gymnastik, der kan gøre en mere fit til at være med og begribe livets store og små udfordringer,” siger Birgit Bundesen.

Det virker

De mange positive tilbagemeldinger fra stort set alle deltagerne, som har været igennem skrivegruppen, gør Birgit Bundesen sikker på, at projektet har en positiv effekt på patienternes behandling. Planen er at lave en større videnskabelig undersøgelse, men der er ikke indsamlet nok data endnu. Projektet fortsætter den kommende tid, og forskerne er i gang med at skrive videnskabelige artikler om projektet. Derudover er lægerne i gang med at lave en uddannelse for forfattere og kunstnere i at lede kunstneriske praksisgrupper for psykisk sårbare.

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)