Breezers på bænken

Må man feste og kaste op på den? Elever fra Faaborg-Midtfyn Produktionsskole sætter deres eget præg på den omdiskuterede kunstbænk ved Ringe sø. For Line Larsen på 24 år gør det en forskel at skabe sin egen historie med kunstværket.

Line Larsen (i midten) deltog i Kulturmødet på Mors, hvor kunstprojektet i Ringe var et eksempel på, at kunsten også kan bruges til at klatre, cykle og feste på. Foto: Jakob Dall
Line Larsen (i midten) deltog i Kulturmødet på Mors hvor kunstprojektet i Ringe var et blandt flere eksempler på tendensen til at kunst i det offentlige rum er ikke længere noget, vi kun kigger på, men noget vi klatrer, cykler og sidder på. Foto: J. Dalll

Line Larsen fortæller:

”Det har været nyt for mig at arbejde med kunst på den måde. Normalt sidder vi bare og tegner og laver robotter ud af genbrugspap og alt sådan noget, så det har været rigtig spændende. Det projekt, vi har været del af er jo meget anderledes i forhold til det kunst, man ser andre steder som Den lille Havfrue eller H.C. Andersen-skulpturen inde i Odense."

"Jeg har boet i Ringe et år, men jeg har nok heller ikke rigtig lagt mærke til kunstbænken før. Det var først, da vi kom i kontakt med Christian (kunstneren, red), at jeg rigtigt opdagede bænken. Det var virkelig fedt at arbejde med ham."

"Jeg er meget social, så for mig er det vigtigt at opleve ting sammen med andre. Nu forbinder jeg bænken med alt det, vi lavede sammen. Det gode fællesskab, vi havde dernede, og alle de hyggelige timer med kunsten. Det var sammen med vennerne, og det var pissehyggeligt."

Den 2. november 2018 inviterer #VærkDinVerden alle borgere i Ringe til fest på Bænken med techno, lysperformance og Breezers. Film og foto: "L.E.D." af Christian Elovara Dinesen

"Jeg synes, det med selv at være med i et projekt giver mere til oplevelsen i forhold til, hvis man bare går forbi et kunstværk og ser på det. Det er spændende selv at være med i det."

"Det bliver ligesom vores bænk nu. Vores projekt har også givet bænken noget medieomtale, og jeg håber, folk kan se mere positivt på den nu. Jeg håber, der kommer en anden fortælling om bænken i byen, end at det bare er en dyr betonklods ved søen."

"Det med selv at være med i kunstprojektet har også givet inspiration. Vi var tre fra skolen, som tog på ARoS i sommerferien. Det var rigtig spændende med alt det nye, de havde fået lavet der, hvor man kunne komme med ind i kunsten. Der var blandt andet et rum, hvor man kunne sidde og tale om et billede og så blev det optaget imens.”

Bænken skal bruges. Værket "Termini" af Poul Ingemann har været et sted, hvor byens unge hang ud og festede. Nu laver de det til kunst. Foto: Torben Petersen
Unge på værket ”Termini” af Poul Ingemann, byrum Ved Ringe Sø. Foto: Torben Petersen

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)