Om Crafted Matter 2019

Crafted Matter er en moderne udstilling, som består af 15 værker inden for kunsthåndværk og design. Værkerne er fremstillet af 17 forskellige designere og kunsthåndværkere, der hver især har haft fokus på materialebrug inden for deres respektive områder. Således kan man opleve vidt forskellige værker inden for møbelkunst, keramik, glas, tekstil mm.
Udstillingen er kurateret af designeren, Ditte Hammerstrøm, som også har lavet udstillingsarkitektur og –design. Hammerstrøm siger om Crafted Matter: ”Jeg har valgt at udstille 15 store og markante værker, der viser, hvorfor dansk design kan noget særligt. Værkerne indtager rummet, udforsker materialernes potentiale og viser den kompromisløse tilgang til design, som netop er kendetegnende for nutidige kunsthåndværkere og designere. De 15 værker sætter fokus på håndens arbejde, æstetik og materialitet, og jeg ser frem til at vise de imponerende værker i Sydkorea.”
Udstillingen og værkerne blev sidste år præsenteret for et internationalt publikum i Milano, under navnet Mindcraft 18.

Værkerne blev produceret til Mindcraft 18, som var udstillet i Basilikaen, San Simplicianos klostergård i Milano. Derfor er mange af værkerne lavet efter inspiration af klostrets arkitektur og historie.

Sydkorea

Crafted Matter kan fra 8. oktober til 17. november 2019 opleves på den sydkoreanske Cheongju Craft Biennale. Sydkorea har, ligesom Danmark en lang tradition for kunsthåndværk og design. Biennalen favner, med sit internationale fokus omkring 3000 kunstnere fra 60 forskellige lande. Den forventer at få 400.000 gæster i løbet af åbningsperioden.
Crafted Matter er en del af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for kunsthåndværk og designs indsats i Sydkorea. Danmark og Sydkorea kan i 2019 fejre 60 året for diplomatiske forbindelser. 2019 er et officielt kulturår imellem de to lande, hvor Crafted Matter er et af mange kulturelle tiltag i Sydkorea.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om kurator Ditte Hammerstrøm: www.hammerstroem.dk


Hvis du vil vide mere om Slots- og Kulturstyrelsens Sydkorea-satsning, kan du læse mere her


Statens Kunstfonds pressetelefon: 41 39 38 51

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)