Billy

Af Kevin Hviid (1978), arkitekt og designer


Foto: Statens Kunstfond / Anders Sune Berg

Rund bænk med plads til to personer på begge sider. Indledningsvis er det basale element bygget i træ. Dernæst er stålprofilerne sat på plads, guidet af håndlavede træskabeloner, og derefter TIG-svejset.

Grundet den store skala og brugen af de mange cirkulære sektioner, blev bænken først konstrueret som en træmodel for at teste vinkler, retninger og dimensioner.

Inspirationen til bænkens form kommer fra den robuste kaktus der kan overleve i ødemarkens hårde og ensomme miljø, fri for tilskuere og konkurrenter. Kaktussen overkommer de barske vilkår og producerer konstant nye skiveformede skud i en vedvarende transformationsproces.

Plantens genkendelige, stikkende attitude er et attraktiv for mange tilhængere! 'Billy' er designet til at have samme attitude, ved praktisk talt at stikke til de forbipasserende, undersøge dem fra alle vinkler, fastholde deres blik og tiltrække dem. Blomsterne der folder sig ud på den monokrome kaktus, understreger plantens intense og skulpturelle udtryk - en effekt som Hviid lader gå igen i bænkens iøjnefaldende former.

Materialer
Rektangulære stålrør, trælameller

Dimensioner
H 190 x B 150 x D 140 cm

Om kunstneren

Kevin Hviid skaber skulpturelle og udtryksfulde møbler og interiører, der hovedsageligt består af stål, messing, træ og tekstil. Gennemgående for Kevin Hviids projekter og værker er et legende og grafisk udtryk.

Hans designproces udfoldes i en veksling mellem papir og blyant, tegninger og håndgribelige modeller. Kevin Hviid lægger stor vægt på praktiske tests og taktile kvaliteter, og adskiller og rekombinerer kendte elementer på nye måder, som resulterer i nye sammenslutninger.

Hans projekter udforsker og udfordrer konventionelle begreber af form, rumlige kvaliteter og materialer.

www.kevinhviid.dk

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)