Mere kunst ude i virkeligheden

Olafur Eliasson vil have mere kunst og kultur derud, hvor vi mindst venter det.

Olafur Eliasson blev i år tildelt Statens Kunstfonds hædersydelse for med analytisk skarphed og sprudlende kreativitet at skabe værker, der forundrer og forfører verden over. Foto: Ari Magg
Olafur Eliasson blev i år tildelt Statens Kunstfonds hædersydelse for med analytisk skarphed og sprudlende kreativitet at skabe værker, der forundrer og forfører verden over. Foto: Ari Magg

Olafur Eliasson har udstillet overalt i verden. Han har vundet et hav af priser, men den dansk-islandske kunstner kommer aldrig til at lave kunst bare for kunstens skyld. 

“Kunst skal være relevant. Det skal ikke præsenteres som overkogt pasta. Det skal være hårdt, målrettet og præcist. Det er videnskabeligt arbejde at lave kunst.”

Publikum er tænkt ind

For Olafur Eliasson er kunst en måde at se verden i højere opløsning. Den kan afspejle tanker eller tilstande, man måske ikke engang har formuleret i ord endnu. 

”Kunst er for mig bedst, når det lytter til mig og italesætter noget, jeg ikke selv har formuleret endnu. Og måske ikke engang var klar over, at jeg manglede at italesætte. Kunst kan nemlig også tale ned og undertrykke og give mig en følelse af ikke at være god nok.”

I forlængelse af den filosofi er publikum altid tænkt ind i hans værker. I mange af dem er beskueren ligefrem tiltænkt en aktiv rolle.

"Jeg er meget optaget af, at kunst skal være inkluderende..."

”Jeg er meget bevidst om rammer og situation. Det er centralt for mig at tænke over de mennesker, der er til stede og hvilke briller, de ser verden med. Det er lidt af et paradoks, at kunsthistorien konsekvent har beskrevet kunsten som noget, man oplever alene. Faktum er jo, at det er meget sjældent, man er alene på et museum – kunst er en fælles oplevelse, hvor man måske nok opfatter værket forskelligt, men er fælles om oplevelsen. Det interesserer mig meget, og jeg er meget optaget af, at kunst skal være inkluderende. At vi skal rummes i vores forskellighed,” siger Olafur Eliasson. 

”Ice Watch” omfattede smeltende isbjerge fra Grønland som blev bragt til København og Paris i anledning af COP21-klimakonferencen. Foto: Martin Argyroglo.
”Ice Watch” omfattede smeltende isbjerge fra Grønland som blev bragt til København og Paris i anledning af COP21-klimakonferencen. Foto: Martin Argyroglo.

Klima og kulturelle koder

Et godt eksempel på multikunstnerens insisteren på både at tænke over sit publikums oplevelse af værket og at have noget på hjerte, er Eliassons projekt ”Ice Watch”. Her blev smeltende isbjerge fra Grønland bragt til København i 2014 og til Paris året efter i anledning af COP21-klimakonferencen.

”Jeg ville vise, hvad klimaforandringer betyder - helt konkret. Mit mål var, at det offentlige rum blev til et aktivt forum med debat, et parlament i byen om man vil. Om det så bare var for et par dage,” siger Olafur Eliasson og tænker så lidt. Han holder ofte pauser, når han taler. Nogle gange varer pausen så længe, at man tror, at han har tabt tråden, men det har han ikke. Ligesom hans ofte enormt omfangsrige kunstværker er nøje tænkt igennem til mindste detalje, er han opsat på at formulere sig præcist. 

Han fortsætter:
”På et museum har vi et værensfællesskab med de andre og deler en kulturel kode. Det har selvfølgelig et kæmpe potentiale. Men verden uden for museerne har en uforudsigelighed, der faktisk er en fordel. Folk ved måske ikke, at isblokkene på Rådhuspladsen er kunst, men det gør ikke isblokkene mindre aktuelle. Kunsten minder her om en demonstration, noget, der forstyrrer.”

Museer skal ikke være elfenbenstårne

51-årige Olafur Eliasson, som beskæftiger omkring 80 ansatte i sit værksted i Berlin, siger selv, at han sjældent er kommet nogle steder i livet ved at drømme. Han er meget målrettet – så man kan ikke sige, at han drømmer om mere kunst alle vegne. Men han kunne godt tænke sig det:

”Jeg går ind for en stærk, robust kultursektor, men det skal ikke være et elfenbenstårn. Jeg vil meget gerne nedbryde den elitære tendens, at kunst kun findes på museer, hvor folk ikke altid føler sig velkomne. Vi er meget alene derhjemme, så jeg synes, at offentlige rum skal tage ansvaret på sig og få folk til at føle sig velkomne og vise de værdier, vi har i samfundet. Offentlige rum er jo relative i forhold til det engagement, man lægger i det. Det er her, man mærker og tester sig selv,” siger Olafur Eliasson og kommer med en diskret lille stikpille: ”Kunst er jo ikke primært lavet for at havne på museum. Slet ikke. Selv om museer nogle gange opfører sig som om, det er deres skyld, at kunst findes.”

Interview: Thomas Brunstrøm

Om Olafur Eliasson

Olafur Eliasson (født 1967) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi. Siden 1997 har hans kritikerroste soloudstillinger været vist på fremtrædende museer verden over, som f.eks. Museum of Modern Art i New York, Tate Modern i London, Louisiana Museum of Modern Art i Humlebæk og på Venedig Biennalen.

Derudover er han kendt for spektakulære installationer som fire menneskeskabte vandfald i New York i 2008, grønne floder i bl.a. Bremen, Los Angeles, Stockholm og Tokyo og projektet Ice Watch, hvor 12 blokke indlandsis fra Grønland blev placeret på Rådhuspladsen i København.

Olafur Eliasson blev tidligere i år tildelt Statens Kunstfonds hædersydelse, bl.a. med begrundelsen ”Med analytisk skarphed og sprudlende kreativitet skaber Eliasson værker, der forundrer og forfører verden over.”

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)