Hende den irriterende

Forfatter Christina Hagen beskriver frygtløst racisme, sexisme, middelmådighed og en masse andre ting, som ingen rigtigt kan lide at tale om.

Christina Hagen modtog i 2010 det tre-årige arbejdslegat fra Statens Kunstfond på baggrund af sin debutroman Sexdronning fra 2008. Foto: Thomas Priskorn
Forfatteren Christina Hagen mener at kunsten blandt andet skal hjælpe os til at se det smukke, vi ikke selv havde set, og det grimme, vi troede var smukt. Foto: Thomas Priskorn

Hun beskriver alle de mindre flatterende sider af menneskeheden. Men hun har ikke bevidst besluttet sig for at være provokerende og tabu-overskridende. Det sker bare.

"Jeg vil nok altid være hende den irriterende med trianglen, der siger plingeling, lige når koret skal til at gå i gang"


”Jeg har været på tværs, siden jeg var to år gammel. Jeg ville være korthåret som en dreng og kun gå i joggingbukser. Senere fik jeg skældud af min musiklærer, som sagde: ’Du kan aldrig finde ud af at gøre som de andre!’ Derfor måtte jeg kun spille triangel. Jeg er en drillepind af natur, og jeg synes, det er spændende at se, hvad der sker, hvis man roder lidt i andres nysselige orden. For mig er der jo ikke orden i noget, og derfor forstår jeg heller ikke andres orden. Jeg er hver dag i tvivl om, hvad jeg synes om alt i verden, og derfor kan jeg godt lide at påføre andre den tvivl. Jeg vil nok altid være hende den irriterende med trianglen, der siger plingeling, lige når koret skal til at gå i gang,” siger Christina Hagen.

Den nødvendige irritation

Men ifølge Christina Hagen er det ikke bare irriterende, at der billedligt talt står nogen og slår på en triangel midt i det hele. Det er nødvendigt. Også når det larmer.

"Kunsten skal kunne rive og flå og være uartig og usælgelig og i det hele taget være dybt problematisk"


”Det er et kæmpe problem, hvis vi skal blive klogere på os selv og verden, hvis vi kun bliver bekræftet i vores fordomme og syn på verden gennem kunsten. På den måde vil kunsten bestå af bestillingsværker, hvilket den allerede kæmper med, efter min mening. Kunsten skal kunne rive og flå og være uartig og usælgelig og i det hele taget være dybt problematisk og kunne skabe skandaler og ravage,” siger hun og fortsætter: 

”I Danmark søger vi konsensus i meget høj grad, og det skal udfordres hele tiden. Jeg har kolleger, der skriver om incest, homoseksualitet, psykisk sygdom, og jeg skriver selv om had og vrede og racisme og andre uønskede følelser. Jeg er meget stolt af at mine og mine kollegers bøger bliver brugt i skolerne og bidrager til, at unge mennesker finder ud af, hvem de er, og hvem de gerne vil være og føler sig genkendt i vores litteratur. Det er virkelig vigtigt, hvis man i uddannelsesinstitutionerne vil skabe mennesker, der ikke skammer sig over, hvem de er og de tanker, de har, at litteraturen tør fortælle om alt det, man egentlig helst ikke vil tænke på. Jeg tror på, at skam og ulykke er følgesvende, og når man er for opsat på kun at støtte det populære, så er man også med til at udrydde den kunst, der fortæller om det, der gør det udholdeligt for alle slags mennesker, med alle slags tanker, at være i live.”

Christina Hagen insisterer på, at kunst skal kunne rive, flå, være uartig, usælgelig og i det hele taget være dybt problematisk, kunne skabe skandaler og ravage. Foto: Thomas Priskorn

Kunst er mere end rigeligt

Alligevel føler Christina Hagen bestemt ikke, at kunstnere skal føle sig forpligtet til at argumentere for deres kunst, være en del af den offentlige debat eller i det hele taget at lave kunst, der er ’nyttig’. 

Hun siger: ”Det kan være den enkelte kunstners opgave, men det er overordnet set ikke kunstens opgave. Vi er ikke ergoterapeuter eller socialrådgivere. Kunsten skal, blandt andet, kunne stille spørgsmål ved, om vi får nok ud af at være på jorden. Hvad vi vil med det her liv og på hvilken måde, vi forestiller os, at fremtiden ser ud. Kunsten skal, blandt andet, hjælpe os til at se det smukke, vi ikke selv havde set, og det grimme, vi troede var smukt."

"Ingenting i denne verden giver mening, hvis man ikke træner sig i at se på den med sensibilitet og originalitet" 


"Og så skal den give os håb og lyst til at give noget godt videre til de næste mennesker på jorden. Alt dette er ikke noget, man kan betegne som ’et rigtigt arbejde’, men det kunne meget vel være noget af det, verden har allermest brug for i en tid, hvor hamsterne suser rundt i hjulet med næserne begravet i iPhones og Excel-ark omhandlende nytteværdi. Ingenting i denne verden giver mening, hvis man ikke træner sig i at se på den med sensibilitet og originalitet. Det kan kunsten hjælpe med. Og mere skal den ikke gøre. Det er mere end rigeligt.”

Interview: Thomas Brunstrøm

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)