Folk skal græde...

Mød Benal, som laver musik på en særegen blanding af storhedsvanvid og tvivl.

"Vi mangler stadig vores Sixtinske Kapel, der kan stå der for eftertiden," siger Benjamin Hav uden smil på læben eller ironisk distance. Foto: PR/Sony Music

Det kører for Benal. Electronica/hiphop-duoen har lige udgivet deres tredje album, og den første anmeldelse, der tikkede ind, lød på fem stjerner. De har vundet priser. De spiller udsolgte koncerter. De bliver inviteret på festivaler. Men de er ikke tilfredse og tilbagelænede endnu. Langt fra. 

"Jeg vil lave musik, folk spiller til begravelser. Ligesom ‘Om Lidt’ med Kim Larsen. Det kan godt være, at det er sygt at sige, men det ER jo ambitionen.”

“Vi er lige steget på toget og har stadig en masse at lære. Vi er glade for det nye album, men der er mange ting, som skal justeres, før vi har vores Sixtinske Kapel, der kan stå der for eftertiden. Det er vildt, at musik er blevet vores arbejde, men jeg føler, at det næste, der skal ske, er, at vi skal lave det der hjørnestensalbum, der utvetydigt stadsfæster vores altomfavnende plads i dansk musikhistorie. Det album har vi stadig til gode,” siger Benjamin Hav. Helt uden smil på læben eller ironisk distance.

Duoens ordrige tekstforfatter og rapper har familiære rødder i det vestjyske. Men ligesom produceren Magnus Albert Wancher er Benjamin Hav selv opvokset i hovedstaden. Geografien virker i det hele taget ikke til at være nogen begrænsning. 

“Jeg kan huske, da jeg arbejdede i Playtime Video som teenager og hørte ”Det Store Mix” i radioen og havde følelsen af at være ‘connected’ med hele universet. Det er DET, vi skal lave. Vi skal derud, hvor vores numre ikke bare er fede, men bliver en del af folks familier. Jeg vil lave musik, folk spiller til begravelser. Ligesom ‘Om Lidt’ med Kim Larsen. Det kan godt være, at det er sygt at sige, men det ER jo ambitionen.”

Musik som narko

Benjamin Hav virker i interessant grad som en person, der faktisk mener, hvad han siger. Uanset om han refererer til Klaus Rifbjerg eller electronica gruppen Faithless for at understrege sine pointer, eller når han jævnligt afbryder sig selv med bemærkninger som “nej vent, det lyder banalt” eller “det er lidt en kliché, men…”

Lige så opsat Benjamin Hav er på ikke at tale i floskler, lige så vigtigt er det for ham og Magnus Albert Wancher, at de ikke bare laver musik for deres egen skyld men for at vække noget i publikum. De bruger begge to ordet at ‘connecte’ rigtig meget.

"De mennesker jeg stoler mindst på, er dem, der påstår, at de aldrig er i tvivl"

“Én ting er at udgive noget, der får gode anmeldelser. Det er fedt, men det er lidt en ensom sport at sidde og glo ned i sin telefon og læse, hvad folk skriver om os. Der, hvor man virkelig kan mærke det, er, når man spiller koncert – og man kan se på folk, hvordan musikken connecter med dem. Og DET er vigtigt,” siger Benjamin Hav.

Magnus Albert Wancher supplerer: “Det skal være all in. Der hvor man får kuldegysninger og overgiver sig og glemmer alt omkring sig. Hvor musik bliver et narkotikum. Det er det, vi gerne vil have, at folk oplever til vores koncerter. Vi har begge to en lidt manisk jagt på noget yderligt i os.” 

Benjamin Hav nikker: 

“Jeg vil gerne have, at folk græder til vores koncerter”.

Tvivl som følgesvend

Symptomatisk for Benal drejer snakken sig fra succes til, at de gerne vil blive endnu bedre. Når man spørger ind til teksterne, som – i modsætning til vanlig hiphop – rummer stor eftertænksomhed, følsomhed og sårbarhed, så taler Benjamin Hav mest om, hvordan han godt kunne tænke sig at blive bedre til at skrive tekster. Tvivlen er i det hele taget en konstant følgesvend på Benals rejse mod toppen.

“Vi er i tvivl hele tiden. Da vores album udkom, var vi forberedt på at blive slagtet af anmelderne. Og hver gang jeg sender en tekst til Albert, fortryder jeg lidt og får lyst til at skrive den om. Men der kan være meget power i usikkerhed, for den rummer vi jo alle sammen, og tvivlen er også vigtig i mit tekstunivers. De mennesker jeg stoler mindst på, er dem, der påstår, at de aldrig er i tvivl,” siger Benjamin Hav.

“Det er nok i virkeligheden meget sundt at have så meget usikkerhed, at man faktisk bliver glad, når noget lykkes. Tvivlen holder det hele i live og gør, at det aldrig bliver kedeligt,” konstaterer Magnus Albert Wancher. 

Interview: Thomas Brunstrøm

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)