I samfundets tjeneste

Bestyrelsen, Statens Kunstfond, Årsberetning 2017

Statens Kunstfond er sat i verden for at fremme kunsten. Så enkelt og alligevel så komplekst er det. Vi skal udvikle kunsten, formidle den, dele den, hjælpe den på vej. Kæmpe for den. Ja, ligefrem insistere på, at kunsten er livsnødvendig for os mennesker og for de fællesskaber, vi lever i.

Det er et ædelt formål, men knapt så enkelt at måle på vægten, når året er omme, som man måske kunne ønske sig. For hvordan måler man den værdi, det giver at leve i et samfund, der prioriterer adgang til kunstoplevelser for alle borgere i landet, når de fleste af os aldrig har prøvet andet? Hvordan sætter man de rigtige ord på effekten af børn og unges møde med kunsten allerede i skoler og institutioner? Og hvordan kan man nogen siden vide, om en kunstners særegne talent og værker giver beskueren, publikummet, læseren, samfundet en oplevelse, som står mål med den offentlige støtte, han eller hun modtager? Eller omvendt for den sags skyld. Hvordan kan man overhovedet sætte kroner og øren på den kunst, som umærkeligt følger os gennem livet og sætter spor i vores indre og ydre landskaber og farver de fællesskaber, vi lever i? 

Kvalitet og lange arme

En årsberetning fra Statens Kunstfond – den største offentlige fond til fremme af kunst i Danmark og af dansk kunst ude i verden – vil uundgåeligt kun blive et hastigt vue ud over de mere end 6500 kunstprojekter, som vi har hjulpet til verden i årets løb, samt enkelte nedslag på de mest opsigtsvækkende sager, som har præget samtalen om kunsten. Et enkelt ord er dog kendetegnende for alle prioriteringer på tværs af udvalg og kunstarter, nemlig ordet kvalitet. Den kunstneriske kvalitet vel at mærke.

Når sigtet er at fremme kunsten, så prioriterer man med sit faglige blik ofte projekter og kunstnere, der træder nye stier. Det risikerer at træde nogle over tæerne. Men når stormen raser i mediemøllen over kunstværker, som politikerne ikke kan lide, så har det været nødvendigt at stå fast på den faglighed, fondens udvalg repræsenterer.

For støttesystemet har en indbygget armslængde mellem de politikere, der bevilger pengene, og de faglige udvalg, som behandler ansøgninger og uddeler midlerne. Det betyder, man også støtter kunst, der kan skabe politisk røre, fordi vi lever i et land med ytringsfrihed, og fordi vi i sidste ende mener, at det skaber bedre kunst og en mere reflekteret offentlighed, at kunsten prøver nye veje – også når vejen er bumlet og bugtende.

Summen af de mange projekter, som Statens Kunstfond støtter, bør være mangfoldig og mangefacetteret og alt andet end strømlinet, hvis fonden skal rumme og fremme et sprudlende kunstliv, der kommer en bred offentlighed til gode.

Stærkt samarbejde rækker ud 

På den vis er det såmænd Julius Bomholts – Danmarks første kulturministers – grundlæggende tanke om, at Statens Kunstfond arbejder for samfundets bedste, som præger Statens Kunstfond den dag i dag. Vi er til for borgernes skyld.

De tusindvis af projekter og kunstnere, der har fået støtte i år, rammer rigtig mange borgere, der møder og forholder sig til kunsten. Vores projekter er med til at skabe nye fællesskaber. Pengene bliver ikke brugt til at bygge elfenbenstårne til kunsten, men til at skabe oplevelser, der genererer forbindelser mennesker imellem.

Resultatet af Statens Kunstfond ser man i en dansk kunstscene, der næres og gødes og spirer frem som en vildtvoksende mark i både Danmark og i udlandet. Og effekten af de trods alt relativt beskedne offentlige støttekroner mangedobles, når vores kunstfaglige investeringer parres med andre investeringer – det være sig kommuner, lokale ildsjæle og, som det sker i stigende grad, andre fonde. Den katalytiske effekt er et faktum. Og giver kunsten luft under vingerne, så den kan komme befolkningen i møde i metroer, landsbyer, på festivaler, udstillingssteder og små og store scener landet over.  

En styrket fortælling

Det faktum står i skærende kontrast til det modbillede, Statens Kunstfond ofte bliver mødt med.

Derfor har vi i 2017 investeret i en styrket fortælling om ”Danskernes kunstfond”. Begejstringen for kunsten og tilliden til talenterne skal ikke overskygges af fordomme om, at fonden er elitær, indspist eller ekskluderende. De mange gode eksempler i dette års beretning fra de 12 udvalg viser nemlig lige det modsatte. Og med en ny kommunikationsstrategi for fonden som afsæt gør vi nu endnu mere for at synliggøre den værdi, kunststøtten tilfører. Ikke alene for de skabende kunstnere, men også for de kulturproducenter, boghandlere, gallerier, designbutikker, koncertarrangører, som nyder godt af kunstfondens investeringer i talenter og nyskabende kunst, når den udfolder sig længere oppe i kulturlivets fødekæde. Sidst, men absolut ikke mindst, ønsker vi at skærpe indsatsen for formidle resultaterne af kunststøtten til gavn for alle borgere i samfundet og i alle aldre

Kunsten til nye generationer og i nye rammer 

To millioner af Statens Kunstfonds midler er på forhånd øremærket til forskning og kommunikation. I 2015 igangsatte vi et større forskningsprojekt om børn og unges møde med kunst. Det er nu mundet ud i fem rapporter, der omhandler kunstens plads i Den Åbne Skole og Huskunstnerordningen under Statens Kunstfond. Konklusionen er klar: Børns møde med kunst har stor værdi for deres udvikling og livsglæde og for deres måde at interagere med samfundet på. Samarbejdet mellem professionelle kunstnere eller en kulturinstitution har et stort potentiale for at styrke værdien af det kunstneriske møde.

Omkring 100 mio. kr. af Statens Kunstfonds midler går til projekter specifikt for børn og unge, og

i rapporterne bliver der talt om et ”golden moment”, hvor det nu er muligt at få mødet med den levende kunst i en folkeskole, der er under udvikling. Vi håber meget, at rapporternes konklusioner får betydning fremover, hvorfor vi også har præsentereret disse for såvel undervisnings- og kulturministeren og samtidig har inddraget store dele af det kunstnerisk-didaktiske miljø i projektet.

Kunsten som en del af skolen og samfundets institutioner er kun ét blandt mange eksempler på, at kunsten bryder grænser og udfordrer genrer. I bestyrelsen tager vi et særligt ansvar for at sikre faglig fokus på det tværæstetiske område, så vi ikke overser nye kunstformer, der bryder frem. I 2017 har vi prioriteret det tværæstetiske, både i form af behandlingen i udvalgene og i form af workshops på tværs af disse. Det har afstedkommet en større og mere reflekteret rummelighed. Dette faglige fokus skal fortsat prioriteres.

Mere end kunst  

Bestyrelsen i Statens Kunstfond tager også et særligt ansvar for at skabe ny viden om de sammenhænge og gensidige forbindelser, der eksisterer mellem kunstværker og kunstproduktion på den ene side og imellem kulturelle og sociale fællesskaber på den anden. 

Forskeren Frederik Tygstrup har sammen med en gruppe af æstetikforskere leveret nogle undersøgelser, som forholder sig til, hvorfor en stat skal investere i kunst.

For tilbage til de store spørgsmål. Hvad er effekten? Bliver vi klogere, gladere, sundere og oplyste? Hvilken rolle spiller kunsten i samfundet, hvis man tager de samfundsnyttige briller på? Forskerne peger i deres rapport på, at kunstnerisk aktivitet historisk og aktuelt har indtaget en central rolle i dannelsen og opretholdelsen af de sociale fællesskaber.

Tygstrups pointe er, at kunsten kan give større udsyn, bedre selverkendelse, mere kreativitet og stærkere sociale bånd. Det er både komplekse og langsigtede virkningskæder, som ikke kan gøres op i tal og mål alene, men som bygger på en samfundsforståelse, der rækker tilbage til den oprindelige og grundlæggende politiske ide bag kunststøtten og den moderne velfærdsstat.

Se, det er interessant. At kunsten styrker samfundet i en grad, der er større, end vi umiddelbart troede. Både Nordisk Kulturfond og Norsk Kunstråd går nu ind i forskningsprojektet, som Statens Kunstfond venter sig meget af. De over 6000 talenter og projekter, der får vinger ved Statens Kunstfonds mellemkomst, skal ses i en større sammenhæng. Kun sådan kan vi fremme kunsten.

Bestyrelsen består af de 12 udvalgsformænd.

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)