Hæder til 14 kunstnere
Fra arkitektur, som udfordrer krop og ånd, til stærke, personlige menneskeskildringer. Statens Kunstfonds hædersydelser går i år til 14 kunstnere, der repræsenterer vidt forskellige felter.
Pressemeddelelse
2. december 2021
Kunstfondens hædersydelse tildeles hvert år til kunstnere, som har skabt et helt enestående bidrag til kunst- og kulturlivet i Danmark. De i alt 14 kunstnere, der modtager Kunstfondens hædersydelse i 2021, har gjort netop det.
Leder af Statens Kunstfonds repræsentantskab, Henrik Tvarnø, siger:
”De 14 nye modtagere af hædersydelsen arbejder inden for helt forskellige kunstneriske felter, men fælles for dem er, at de med deres kunst og arkitektur har påvirket og beriget os. Hædersmodtagerne viser på allerfineste vis, at original og stærk skabende kunst både kan give os gode oplevelser og anledning til at reflektere over tilværelsen. Det er en stor glæde at kunne anerkende så dygtige personer for deres hidtidige virke og deres betydning for Danmark.”
De 14 kunstnere er:
Bent Sørensen (Musik)
Allerede i de første værker fra 1980'erne træder der en komponist frem med en helt unik, personlig stemme. Sidenhen er det blevet til en lang liste af værker af solo, kammermusik, orkestermusik og en enkelt helaftensopera. Bent Sørensens musik er flittigt spillet i Danmark og i udlandet af mange danske og internationale ensembler og orkestre. Han har haft og har fortsat en stor betydning som inspirationskilde for mange danske komponister i sin måde at skabe nye udtryksformer for musikken.
Signe Cold og Christian Cold (Arkitektur)
Siden deres tegnestue Entasis’ opstart har Signe og Christian Cold udvist en beundringsværdig omhu for hvert enkelt af deres projekter. Deres bygningsværker bliver fulgt helt til dørs med stor materialeforståelse og detaljerigdom - med andre ord oser deres bygninger af arkitektonisk overskud. Selv taler de om, at i de bedste bygninger skal både ”krop og ånd udfordres”. At nå dertil kræver en kompromisløs tilgang og en beherskelse af arkitekturens tektonik, der er få forundt. Værker inkluderer Renbæk Kirke og forsamlingshus, helhedsplan for omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade til et nyt byrum i Odense samt udvidelsen af Kildeskovshallen i Gentofte.
Læs begrundelserne for tildeling:
Hanne Nielsen og Birgit Johnsen (Billedkunst)
Hanne Nielsen og Birgit Johnsen har arbejdet sammen som kunstnerduo siden 1993, hvor videomediet har haft en central placering i deres produktion. De emner, de arbejder med, tager ofte udgangspunkt i det nære, men peger altid på en større samfundsrelevant problematik og ofte med en stor portion humor. Et eksempel er videoværket Afrivning af løg fra 1995, som i al sin enkelhed viser Hanne og Birgit, der i fællesskab river løg, så tårerne løber. De skildrer verden med en fin poesi samtidig med et vedholdende engagement i politiske problematikker såsom køns- og identitetsproblematikker. Deres eksperimenterende tilgang til videomediet har givet dem pionerstatus på den danske kunstscene.
Jakob Jakobsen (Billedkunst)
Jakob Jakobsen har igennem sine mange kollektive projekter vedholdende insisteret på at omvælte magtens figurer. Han har igen og igen vist os samfundets skyggesider, og med aktivistiske og nytænkende strategier har han været en markant bidragsyder til diskussioner omkring politisk undertrykkelse i forsvar for samfundets svageste. Seneste års arbejder inkluderer Mindesmærke for de 743 fanger på Livø fra 1911 - 1961. Gennem en nuanceret dialog med overlevende og ofre, der var interneret på Livø samt Jakobsens detaljerede blik på institutionens historie, har han skabt et mindesmærke i papir, der reflekterer over de problematiske og komplekse sociale- og institutionelle magtstrukturer og de spor, de efterlader.
Kjeld Kjeldsen (Arkitektur)
Arkitekt Kjeld Kjeldsen har som kurator og museumsinspektør tilrettelagt en imponerende række af banebrydende kunst- og arkitekturudstillinger af international kaliber. Generationer af kunst- og kulturinteresserede er valfartet til Louisiana for at opleve hans udstillinger. Hans livsværk har åbnet arkitekturen op for de mange og har haft stor betydning for den brede offentligheds forståelse af arkitekturens kunstneriske og kulturelle rødder.
Lone Hørslev (Litteratur)
Hverdagen og alle dens elementer er blevet til kernen i forfatter Lone Hørslevs værk – fra forelskelsen over sorgen til små indfald af lykke – der bliver undersøgt i et kæmpe register af sprog, uden at der synes at være nogen form for træthed på færde. Selv om Hørslev i den grad stadig er digter, har hendes forfatterskab spredt sig til mange genrer. Hele tiden skyder der nyt frem, her fra de sidste fem år: ”Dagene er Data” (digte), ”Uhørt” (Musik sammen med Jesper Mechlenburg), ”En ordentlig mundfuld” (noveller), ”Halvt i himmelen” (roman), ”Lykkelige menneske” (musik sammen med Mads Mouritz).
May el-Toukhy (Film)
May el-Toukhy har med sit arbejde med både spillefilm og tv-serier udvist det sjældne talent både at mestre dramaet, komedien og tragedien. Vi har at gøre med en instruktør, der insisterer på at fortælle om det komplekse menneske og nægter at fodre ind i stereotyper. I Dronningen er vi vidner til en rystende historie og en overraskende nuanceret skildring af et magtmenneske - en kvinde, der både redder mennesker omkring sig og ødelægger andre. Vi mindes ikke at have set en lignende kvindeskildring i dansk film, og der er ikke nogen tvivl om, at en af vor tids vigtigste danske fortællere er trådt ind på scenen.
Nicolaj Stochholm (Litteratur)
Nicolaj Stochholms forfatterskab strækker sig over elleve digtsamlinger og en række musiske konstellationer og udgivelser. Med mellemrum virker det som om, der er et brud i rækken af udgivelser, der gør, at de nye digte og – af og til – sangene vil vende ryggen til og bryde med det foregående. En vilje til ikke at gå i stå, til ikke at acceptere den måde verden ses på. Stochholm har selv et sted udtalt, at han ofrede musikken på lyrikkens alter som ung for så at vende tilbage til den senere. Helt sandt kan det dog ikke være, idet hans lyrik på trods af de brud, der er, altid har en klar og stram musikalitet i sig, både i de enkelte vers’ rytme og i ordenes vellyd og mislyd.
Nikolaj Cederholm (Scenekunst)
Nikolaj Cederholm har gennem sit virke været en stærk stemme, der unægteligt har sat sig spor i det danske scenekunstlandskab. Både som dramatiker, skuespiller, teaterchef og teaterinstruktør. Med Teaterkoncerten “Gasolin” i 1994 skabte Nikolaj i tæt samarbejde med komponisten Kåre Bjerkø, noget helt banebrydende inden for scenekunst-genren. Teaterkoncerten gjorde et massivt indtryk på et bredt publikum med sin fabulerende billedrigdom og kontroversielle fortolkninger af musiknumre, der skabte sin helt egen historie i måden, de blev sammenskrevet på. En ny genre var født og har sat aftryk på dansk teater de forløbne 25 år.
Peter Jensen (Kunsthåndværk og design)
Peter Jensen har sin helt egen meget personlige stemme i internationalt modedesign. Han har dybe rødder i den jyske muld, en lang og grundig uddannelse bag sig i både håndarbejde, skrædderi og design i Danmark. Med afsæt i en række muser har Jensen leveret og udfordret os med den ene fantasifulde, dobbeltbundne, humoristiske, klædelige, brugbare, kommenterende og stimulerende kollektion efter den anden.
Steffen Dam (Kunsthåndværk og design)
Steffen Dams kunstneriske og næsten naturvidenskabelige glasblokke og cylindre med fritsvævende to- og tredimensionelle cellelignende former, blomsterarter, gopler og trådlignende tentakler, tænder ens fantasi og henfører én til en verden, hvor man ikke helt ved, om det man ser er drøm eller virkelighed. Formen ligner de velkendte konserveringer af diverse arter, men det man ser er i virkeligheden fiktive afarter, der vækker undren i Dam’s Wunderkamre i ordets bedste betydning.
Torben Schønherr (Arkitektur)
Arkitekt Torben Schønherr har bidraget signifikant til at udvikle og højne forståelsen af landskabets betydning for den måde, vi indretter byer, pladser, haver og kirkegårde på. Ja, for den måde vi bebor denne planet på. Værkerne er på en gang poetiske, storladne og giver drømmene et puf. Det ses i et utal af signifikante værker som Sejs-Svejbæk Kirkegaard, Pladsen foran Thorvaldsens Museum, Vestled i Hvide Sande, Ribe Domkirkeplads, Christiansfeld samt på Fredensborg Slots Brede Allé og Parterre.
Fakta

Fakta
Om hædersydelser
- I alt 275 kunstnere modtager Statens Kunstfonds hædersydelse.
- De fordeler sig mellem de enkelte kunstarter: Billedkunst, litteratur, scenekunst, film, musik, arkitektur samt kunsthåndværk og design.
- Prisen tildeles skabende kunstnere, der har en sådan kunstnerisk produktion bag sig, at de har placeret sig afgørende som kunstnere.
- Der kan tildeles en ydelse, når den er blevet ”ledig” på grund af dødsfald blandt modtagerne.
- I 2021 modtager i alt 14 nye kunstnere hædersydelsen.
- Hædersydelsen er livsvarig.
- Ydelsernes størrelse bliver reguleret efter modtagerens øvrige indtægt.
- Kunstnere, der har en gennemsnitlig skattepligtig indkomst på ca. 419.000 kr./år eller derover, modtager ingen ydelse.
- Den maksimale ydelse udgør ca. 169.000 kr./år før skat.