Foto: Morten Roholte

"Bøger kan gøre os klogere på os selv og frembringe minder og følelser, som vi måske havde glemt."

 

Forfatter

Louise Roholte

Litteraturtype:

Romaner

Målgruppe:

Mellemtrin, udskoling

Varighed:

45 minutter

Kontaktinfo:

kontakt@louise-roholte.dk

tlf: 31797231

Litterære minder

 

Det får I

De fleste kender nok det med, at en bestemt sang giver os en særlig følelse, sender os tilbage i tiden eller fremkalder en speciel stemning. Bøger har samme magiske styrke. Louise Roholte taler med deltagerne om sine egne litterære minder, og deltagerne byder ind med titler, som får minder og følelser frem hos dem. Det kan være bøger, de selv har læst eller bøger, som de har fået læst højt.

 

Det tager I med videre

Det sætter en masse i gang, når vi deler vores litterære minder med hinanden, og måske kommer vi i tanke om bøger, som vi havde glemt. Hvorfor er det netop de bøger, vi husker? Er de specielt gode, eller handler det om giveren eller omstændighederne, de blev læst under? Det er tanken, at samtalen skal give lyst til at mindes og måske genlæse de bøger, som er særlige for os. Og inspirere deltagerne til at læse mere og skabe nye boglige minder.

 

Om forfatteren

Louise Roholte kommer fra Præstø. I 2001 blev hun student, og hun tog senere en bachelor i engelsk og kommunikation, men hun fandt først sin hylde, da hun begyndte at skrive i 2008. Det har hun levet af lige siden, og hun skriver skønlitteratur, fiktion til danske ugeblade og en masse andet. I 2016 blev hun nomineret til Orlaprisen for bogen, Provinspiger, og hun har udgivet mere end 30 bøger for børn og unge.