
"Du bliver voxen, såkaldt moden… Du sænker din stemme, sætter dit hår, slår blikket ned. Tæmmer dine bevægelser, glemmer din fantasi!"
Forfatter
Charlotte Inuk
Litteraturtype:
Romaner, noveller
Målgruppe:
Udskoling og opefter
Varighed:
Efter aftale
Kontaktinfo:
Litteraturen som mulighedsrum
Det får I
Charlotte Inuk debuterede ung og vil i foredraget primært tage udgangspunkt i sine tidlige romaner og noveller, hvori de jævnaldrende protagonister ofte falder udenfor gængse normer og kæmper for at finde et personligt ståsted, hinsides traditionelle forventninger om køn, herkomst og livsmål. Forfatterskabet afspejler hendes syn på litteraturen som et frirum for alle tænkelige stemmer, med magt til at pege på, og endog skabe nye virkeligheder.
Det tager I med videre
Det tilbydes her at se og bruge litteraturen som et særligt rum med plads til at reflektere over ens rolle i verden, og mulighed for at høre stemmer og historier på tværs af sociale forventninger og fastlåste identitetskategorier. Charlotte Inuks karakterer har været veganere, nonbinære, indigobørn m.v. før det fik ord, og hendes vigtigste, gennemgående budskab er, at verden er fyldt med muligheder, som kunsten kan hjælpe med at se og tage imod.
Om forfatteren
Charlotte Inuk har levet som selvstændig, skønlitterær forfatter siden hun var 17, og har haft sin helt egen litterære plads og stemme gennem fire årtier. Med denne unikke stemme har hun talt om spiseforstyrrelser, seksuelt misbrug, opvækst i Grønland i 1970erne, kamp med kønsidentiteten, det moderne menneskes skizofreni i forholdet til dyr: Altid med fokus på magien i kunsten, og hverdagen.