Foto: Mikkel T. Jessen

"Når tegningerne taler, må teksten lytte."

 

Forfatter

Søren Jessen

Litteraturtype:

Illustrerede romaner

Målgruppe:

Mellemtrin, udskoling

Varighed:

60 minutter

Kontaktinfo:

mail@soerenjessen.com

www.soerenjessen.com 

Levende ord og billeder

 

Det får I

Forfatter og tegner Søren Jessen åbner motorhjelmen til nogle af sine bøger, som fx Vildnis og tropehjelm, Fiskepigen og Ulvekongen. Ved hjælp af tekst og tegninger skaber han en helt ny slags fortællinger, hvor det der sker i teksten ikke altid er det samme som det, tegningerne viser. Undervejs bliver der vist eksempler på storskærm. 

 

Det tager I med videre

Søren Jessens bøger er fulde af tekst og tegninger, der bugter sig rundt mellem hinanden. Man skulle tro, ordene er levende og kravler rundt på siden. Det kan måske ved første øjekast se rodet ud, men det hele er nøje tilrettelagt. Ord kan stå i skjul i tegningerne som fisk i en stime (Fiskepigen) eller myrer i en myretue (Ulvekongen). Derfor er man nødt til at studere tegningerne bedre, end man plejer, og det giver en helt særlig læseoplevelse.

 

Om forfatteren

Søren Jessen har skrevet over 60 bøger i mange genrer og for forskellige aldre, lige fra småbørnsbøger, billedbøger, ungdomsromaner, graphic novels til romaner for voksne. Han har modtaget flere priser for sine bøger, bl.a. Bogforums Debutantpris og Kulturministeriets Illustratorpris. Søren Jessen har igennem de sidste 25 år holdt mange foredrag for skoleelever og bibliotekarer/lærere i hele landet om sine bøger.