
"Dramatik er mere end en teateroplevelse. Litteratur er mere end en bog."
Dramtiker, forfatter, skuespiller:
Robert Reinhold
Litteraturtype:
Dramatik, lyrik og romaner
Målgruppe:
Udskoling og opefter
Varighed:
Efter aftale
Kontaktinfo:
reinhold.dk@gmail.com
robertreinhold.dk
Tlf: 26 19 71 75
Kan man læse teater?
Det får I
Dramatiker Robert Reinhold præsenterer SOLDATEN og DEN FØRSTE DRÅBE BLOD, to teatertekster, der handler om unges udfordringer med at finde sig selv og deres identitet som henholdsvis udsendt soldat og radikaliseringstruet, ung kvinde. Eleverne får mulighed for at opleve professionel dramatik, samt at udtrykke egne ideer og tanker i oversættelsen af virkelighedens historier til litteratur. Litteraturmødet arrangeres som oplæg eller workshop efter behov
Det tager I med videre
Eleverne stifter bekendtskab med drama og dramatik som konkret skriveteknisk værktøj og anderledes litteratur. De unge vil opdage, at dramatik kan bruges til at udtrykke og behandle svære emner, relationer og følelser, der ofte ikke tales om. Robert Reinhold vil gennem dramatiske øvelser og åben debat inspirere til elevernes skrive-/læseglæde, fantasi og personlige historier, samt vise at der ikke er grænser for, hvad man kan udfolde i dramatik.
Om dramatikeren
Dramatiker, forfatter og skuespiller Robert Reinhold skrev i 2017 den Reumert-nominerede SOLDATEN. En fiktion om dilemmaerne ved det at være udstationeret.
I 2019 skrev han ungdomsstykket DEN FØRSTE DRÅBE BLOD, et af de mest kontroversielle og omdiskuterede skuespil de seneste år. Forestillingen er baseret på virkelige hændelser og skildrer det negative potentiale i relationer, der ekskluderer frem for at integrere medmennesker i fællesskaber.